- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Fireogtyvende aargang. 1913 /
269

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Olav Aukrust: Wergeland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Wergeland.
kræfter fødes, om ikke der, hvor naturens og følelsens friske
oprindelighet omfavner hinanden under himmelens regn
og sol?
Naar de store skygger kommer, nåar hin store nattens
dødsugle en kveld sætter sig paa vor grind, da skal det funkle
som aldrig før, hint stjernebilled over «vor egen gaard» ;
nåar hin onde ugle tuter, nåar den spaar sygdom til døden
og lugter lik, da skal den nationale selvutfoldelse jage op
den livets og frihetens himmelørn, som i brusende, bræn
dende vælde river begge dens øine ut.
Ingen har arbeidet for vort folk og dets fremtid i større
tro og kjærlighet end Wergeland. Og intet er mere karak
teristisk for den tids sprog- og kulturbevarere, end den maate,
hvorpaa dette arbeide blev lønnet. Hin mindeværdige dag
Iste mai 1841 blev Wergeland ved votering negtet optagelse
i «Athenæum», samme våar lukket «Morgenbladet» sine spal
ter for ham, og 21de december erklærte «Den Constitutionelle»,
at den ikke mere vilde trykke en linje fra hans haand.
Nu søker hines aandelige ætlinger ly bak Wergelands
ryg. Endel «norske gutter og jenter» kundgjør sin norskhet
ved at protestere mot Wergelands, Joh. Sverdrups, venstres
demokratiske norskhetslinje. Denne «norske ungdom» og
dens like saa norske førere vil nu stifte förening, danne en
kjede o. s. v., og kalde det Wergeland. Nu, da man ikke
længer hører hans blod rope mot himmelen, nu er han
vakker, og nu er han god, nu indbydes han til at danne
«riksmaals»-forening. End om han indfandt sig? Om ikke
netop «som fanden til et hallelujamøte», saa dog med et
ikke übekjendt skrift «om norsk sprogreformation» i bak
lommen. Paa grund av omstændigheterne vilde han da,
nu som før den norskeste mellem de norske, til at begynde
med bli nødt til at citere sig seiv. Og derpaa, med det ham
egne hang til at «følge princippet ende beint fram»: Nu er
aarhundredet nedrødmet —og endnu sitter man her og klus
ser og fornorsker! Hvad slags fornorskning er det, man
driver med, om jeg tør spørre? Saasnart her er antydning
til en virkelig fornorskning, skriker enhver kjærring ende
over sig, man tør ikke engang bruke former som «stein»,
«myra» o. s. v. - - former, som jeg brukte allerede i 1832!
269

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:27:10 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1913/0277.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free