Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Woxen: Omkring Skutari
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OMKRING SKUTARI.
For nogen maaneder siden skrev «Neue Freie Presse» spy
dig, at det var et held for Europas fred, at der ikke
fandtes serbiske kongegraver i Skuta ri. Det var mens kon
flikten mellem Østerrike-Ungarn og Serbien endnu
stod paa, og Serbien gjorde krav paa bl. a. Prisrend, som
hadde været hovedstad i det storserbiske rike. Om det
store wiener-blad har været mindre vel hjemme i historien
eller ikke, skal være usagt. Det er neppe ganske let at holde
greie paa alle serbiske kongers graver, og for ikke saa længe
siden har ialfald kong Nikolaus av Montenegro paa
beropt sig, at hans forfædre, herskerne over Zeta, er blit
jordet i Skutari. Det er imidlertid neppe hensynet til de
hensmuldrede kongeben, som har bevæget stormagterne til
at tilkjende Serbien, og ikke Albanien, Prisrend. Og like
saalitt er det dette hensyn som har faat montenegrinere
og serbere til nu i ukevis at ofre tusentals liv paa det
saa energisk forsvarede Skutari. Det er for fremtiden,
ikke for förtiden, at der kjæmpes om den lille albanske
by. Og det er vidtrækkende maal, som har gjort den
til storpolitikkens brændpunkt i de sidste uker, og som
har git kampen om den en større interesse end seiv en
saadan første rangs krigsbegivenhet som stormningen av
Adrianopel. Saken er, at til denne bys skjæbne knyttet
der sig ikke længer nogen politisk betydning. Efteråt
En ve r bey’s revolution i januar ikke hadde kunnet frem
kalde nogen forandring i Tyrkiets militære stilling, hadde
baade stormagterne anerkjendt Bulgariens krav paa byen og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
