Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Woxen: Omkring Skutari
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Omkring Skutari.
skyld, vil de ha sig seiv at takke for det. I første række
er det nemlig den voldspolitik, som regjeringerne i Wien
og Budapest har øvet i Bosnien og Kroatien, som har
sal fart i løsrivelsesbestræbelserne. Denne voldspolitik har
endog sprængt det baand, som bestod mellem kroaterne og
monarkiet deri, at kroaterne, i motsætning til de egentlige
serbere, er romersk-katolske. I sin forbitrelse over de ungar
ske myndigheters optræden er store skårer av kroater gaat
over til den ortodokse tro, og blandt befolkningen forøvrig
har der fæstet sig den opfatning, at en tilslutning til de ser
biske stammefrænder vilde være langt at foretrække fol
den nuværende förening med Ungarn.
Det maa derfor bli en hovedopgave for al østerriksk
statsmandsvisdom at holde Serbien Montenegro vil i virke
ligheten aldrig kunne komme til at tælle her nede, for at
gjøre tiltrækningskraften saa liten som mulig. Dette har
diktert hele den østerrikske politik under Balkankrigen som
før den. Og de krampagtige anstrengelser, som stormagten
Østerrike-Ungarn med tilslutning av de fleste av dets
kolleger i «konserten» gjør paa at fravriste lilleputlan
det Montenegro dets, efter al militær beregning, sikre bytte,
er derfor vel saa meget rettet mot Serbien. Dette for
klarer ogsaa, hvorfor dette sidste land sætter saa meget
ind paa at hjælpe Montenegro til at ta Skutari. Serbien
har ellers, nåar man bortser ira den adriatiske havn, op
naadd alt, hvad det kunde gjøre regning paa. Netop ved
at gi avkald paa Skutari for Montenegro har Rusland kunnet
faa Østerrike-Ungarn til at la Serbien faa Djakowa, som
ellers skulde dannet en del av Albanien. Serberne skulde
derfor ha al grund til at nedlægge vaabnene og dra hjem
til sine jorder, som haardeligen trænger plogen. Ikke desto
mindre sender de bataljon efter bataljon og batteri efter
batteri den farlige vei langs albanerkysten op til Durazzo.
Det paastaaes nu rigtignok, at ikke paa langt nær alt det
«levende» og «døde» materiel, som paa græske transport
skibe er bragt til denne by, er gaat videre til Skutari. En
275
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
