Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Woxen: Omkring Skutari
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Einar Woxen.
stor del, heter det, er blit i Durazzo, som serberne har
gjort til en sterk fæstning, mens andet er spredt rundt om i
Albanien, hvor serberne har sat sig fast i de pladser, øster
rikerne skulde ville bruke som utgångspunkter for sit civilisa
toriske arbeide blandt «ørnesønnerne». Her skal serberne
allerede være godt igang med at omdøpe befolkningen, reli
giøst som politisk set. Naar man kjender litt til de meto
der, som er i kurs paa Balkanhalvøen og langt op mot
Wien og Budapest, er det nok trolig, at de beretninger,
som østerrikske og ungarske blade paa passende tidspunkter
avgir om serbernes opførsel i Albanien, har adskillig reelt
grundlag, om de end i første haand er fremkaldt av æng
stelse for, at Serbien skal komme Østerrike-Ungarn i for
kjøpet med sin civilisation.
Det er imidlertid netop dette, Serbien efter al sandsyn
lighet vil. Om ikke før, har Balkanstaterne nu ved krigen
lært, hvilken mægtig faktor den fuldbragte kjendsgjerning er
i politikken. Det er jo netop ut fra dette synspunkt, at kong
Nikolaus blaaser stormagterne med samt deres tlaatedemon
stration en marsch og rolig fortsaetter beleiringen av Sku
tari: Han vet, at har han først byen, vil ingen for alvor
forsøke at ta den fra ham. Og paa samme maate resonne
rer formodentlig serberne overfor spørsmaalet om Albaniens
fremtid: Østerrike Ungarn tør ikke gripe til vaaben for at
drive os ut. Og i tillid til, at Østerrike-Ungarn ikke tør
indlate sig paa et saadant foretagende, blir de rolig sittende
og slaar en strek over alle ambassadørkonferansens mange
protokolsider om spørsmaalet «fyrstendømmet Albanien».
Den serbiske og montenegrinske tillidsfuldhet til
at stormagterne rolig skal bære sin næse i en hvilkensom
helst klut, som maatte bli dem levert til det bruk, bygger
paa to momenter: Det ene, at Rusland ikke skulde kunne
passivt se paa, at Østerrike-Ungarn for egen regning eller
som de andre stormagters fuldmægtig meddelte de to
Balkanstater den fornødne tugtelse; det andet, at Østerrike-
Ungarn ikke kunde utrette dette alene.
276
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
