Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Falck Anderssen: Luftret og luftseilasret - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Luftret og luftseilasret.
et til en grundeiendom eller et landomraade hørende luftrum
som bestanddele indgaaende i grundeiendommen eller land
omraadet. I sit til fransk under titelen «Le droit aérien» av
Maurice Bouteloup översatte verk gjør den italienske professor
Enrico Catellani opmerksom paa, at paa grund av jordklodens
bevægelse vil luftrummet skifte paa samme maate som luftstoffet.
Gjennemføre sin teori i dens konsekvenser gjør derfor
ikke dens tilhængere. De bygger derimot paa den regel, at
man kan opgi sin ret. Statens overhøihetsret strækkes ikke
længere end dens interesser tilsier. Derved bringer man denne
til at bli i overensstemmelse med den retsregel, der tør
være den rimelige og naturlige ogsaa for den private eien
domsret og som i tysk ret (B. G. B. § 905) er uttrykt saaledes:
«Das Recht des Eigentiimers eines Grundstocks erstrecht
sich auf den Raum iiber der Oberfläche und auf den Erd
körper unter der Oberfläche.
Der Eigentiimer kann jedoch Einwirkungen nicht ver
bieten, die in solcher Höhe oder Tiefe vorgenommen werden,
dass er an der Ausschlieszung kein Interesse hat.»
Man kan formentlig med Catellani si, at grundeierens
ret strækker sig saalangt opad, som han i tekniske og indu
strielle øiemed kan nyttiggjøre sig sin grund. Denne ret inde
bærer ingen eiendomsret til luftrummet over hans eiendom,
men han har en som et nødvendig komplement til hans eien
domsraadighet over jorden hørende myndighet til at utøve
rettigheter over luftrummet og den i samme til enhver tid
indeslutlede luftmængde. Altsaa en interesseret.
En tilsvarende interesseret faar staten, der i übegrænset
høide har ret til at handle og forby handlinger i den utstræk
ning de forskjellige forsvars- og sikkerhetshensyn i förening
med hensynet til at nyttiggjøre luften for alle tilsier.
Det vilde føre for vidt at gaa nærmere ind paa dette
spørsmaal end her anført. Det tør være nok for øiemedet
med denne artikel at fastslaa, at hvad enten man gaar ut fra
den opfatning, at luften er fri, men friheten begrænset av
den staten tilliggende droit de conservation, eller man gaar
ut fra, at staten og dens grundeiere til luften har visse rettig
heter, hvis utøvelse begrænses til og gjøres avhængig av rettig
hetshavernes interesser, er dog alle enige om, at som sam
færdselsmiddel staar luften aapen.
293
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
