Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Falck Anderssen: Luftret og luftseilasret - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Advokat J. Falck Anderssen.
handlinger var der, hvor nødvendig og berettiget der end i
øieblikket var handlet.
Ved Tribunal eivile de la Seine er der den 6te juli iaar
i en sak mellem nogen grundeiere og Maurice og Henri
Farmanns selskap avsagt en dom, hvorved selskapet blev
dømt til at betale klagerne erstatning, fordi det fra sin ilyve
skole i klagernes naboskap omtrent daglig lot foreta flyve
øvelser dels ved elever, dels ved andre til indflyvning av
apparater. Disse øvelser, der i stor utstrækning foregik over
klagernes mark, medførte at kreaturerne paa marken blev
rædde, arbeiderne blev nervøse, vildtet forsvandt og skade
foraarsakedes ved apparaternes landing og ved at tilskuerne
løp til for at se paa.
Det forhold, som især vil bringe grundeierne og luft
seilasens utøvere i berøring med hinanden, er nødvendigheten
av at finde opstignings- og landingspladser. Ordningen av
disse forhold vil regelmæssig være gjenstand for et frivillig
kontraktsforhold. Det sier sig seiv, at ingen er forpligtet til
at finde sig i, at en luftseiler uten nødvendighet lander paa
ens mark, og man er derfor berettiget til at forby det. For
holdets natur medfører imidlertid, at man kan bli nødt til at
lande, og da maa grundeieren finde sig i dette, men selvsagt
mot at faa al skade erstattet. Vilde grundeieren med magt
søke at hindre en saadan landing, vilde formentlig luft
skipperen og ikke grundeieren i tilfælde komme til at befinde
sig i nødvergeret.
Landingen kan imidlertid være helt ufrivillig. Hvis man
i et saadant tilfælde kan lægge luftskibets vedkommende
noget til last i retning av feil ved manøvrering, styring, eller
om opstigning har fundet sted under veirforhold, hvor man
maatte være forberedt paa den slags eventualiteter, er skades
erstatningspligten git. Er skaden imidlertid rent kasuel
den skyldes et pludselig indtrædende uveir, som tvinger luft
skibet ned, uten at det staar i menneskelig magt at forhindre
det, og uten at der kan rettes skyld mot nogen, skal ogsaa
da luftskibet bære skaden? Regelmæssig hefter man kun for
den skade, der kan tilskrives en som tilregnelig. Men herfrå
gjøres der undtagelser for skade forvoldt ved bedrift, der
medfører en særlig og nærliggende fare for, at skade derved
vil paaføres andre, og spørsmaalets besvarelse vil avhænge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
