Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sten Konow: Det indiske drama og den nyere forskning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det indiske drama og den nyere forskning.
fremkaldt det indiske drama. Det er den senere komedie
man har heftet sig ved. Man har da tænkt sig at de græske
tyrster i Baktrien og Indiens grænseland efter Aleksander har
hat sine teatre, og at vi her maa søke oprindelsen til det
indiske drama. At den senere komedie skulde ha været
opført i Indien eller noget andet sted av de kunstnere som
fulgte med Aleksander seiv, synes nemlig utelukket.
Imot den græske hypotese har der nu reist sig sterke
indvendinger. Det indiske drama er saa helt forskjellig fra
det græske. Og desuten syntes det som om dets oprindelsc
laa saa langt ned i tiden at det ikke var let at tænke sig
nogen forbindelse. Man kjendte ikke noget drama som med
nogenlunde sikkerhet kunde sættes længer tilbake end det
sjette aarhundred efter Kristus, og man fandt det usandsyn
lig at de syv otte hundred aar som laa mellem Aleksander
og det første indiske drama, skulde ha gaat sporløst hen.
De fleste indologer har derfor været av den mening at der
ingen forbindelse er mellem det græske og det indiske teater.
Som alt nævnt er diskussionen av disse spørsmaal paany
kommet op i de sidste aar. Dette hænger sammen med det
nye syn paa kultur og literatur som har arbeidet sig frem i
vore dage under indflydelse av antropologien og etnografien.
I gamle dage studerte man menneskehetens civilisations
historie fra bøker og skriftlige optegnelser. Det var de en
kelte kulturbærende folk, og inden dem de dannede klasser
eller de store genier, som skapte alt det som viste sig at ha
livskraft. Og fra dern bredte kulturens goder sig til de
andre. Vi fik de klare og tilsyneladende saa logiske utvik
lingsrækker, hvor det ene led saa ut som om det følgerigtig
sluttet sig til det andet. I literaturhistorien hadde vi f. eks.
den naturlige rækkefølge, epos, lyrik, og tilsidst drama.
Det har været næsten et dogme i poetiken at utviklingen
maatte gaa gjennem disse led.
Nu tildags blir man stadig mere filbøielig til at se kul
turens fænomener mot etnografiens bakgrund. Det er i
folkedypet at fremskridtene først paa en vis arbeider sig
frem. De enkelte personer, de store genier, skaper ikke det
nye, men utløser det som har arbeidet sig frem i folket.
Hvis vi nu anvender disse forutsætninger paa dramaets
historie, saa blir det klart at vi ikke har ret til at opstille
303
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
