Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sten Konow: Det indiske drama og den nyere forskning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sten Konow.
rækkefølgen epos, lyrik, drama som den eneste naturlige og
mulige, fordi om den græske literatur synes at bekræfte den.
De græske epikere og lyrikere og dramatikere hadde alle
sine forutsætninger og sine forløpere i hvad vi kan kalde
den folkelige kunst, og det var nærmest et tilfælde hvilke
literaturgrene først kom til at utfolde sig til bevisst kunst.
Det græske drama er ikke utviklet av epos og lyrik, men
hadde sine egne folkelige forutsætninger.
Man er vel nu gjennemgaaende enig om at det græske
drama, som Aristoteles sier, er opstaat av dithyramben, de
begeistrede festsange til Dionysos. Og disse repræsenterte
et ældgammelt ritual, som har sine paraleller hos mange
racer og folk og bunder i urgamle religiøse forestillinger.
Alt det som vokser paa marken og i skogen, skyldes efter
primitiv opfatning en frugtbarhetsaand, en av disse mystiske
kræfter som menneskene fra de ældste tider har ment sig at
staa likeoverfor. Naar vinteren kom og veksten likesom
stanset, saa kom det av at vegetationsdæmonen døde. Om
vaaren vaaknet den saa til nyt liv. Denne evige kamp
mellem de to aander, de to kræfter, som skaper liv og død
i naturen, blev saa avspeilet i det gamle ritual. Der var
dans og saug og alskens musik. Dansen spillet navnlig en
fremtrædende rolle. Den staar jo for den primitive opfat
ning som noget religiøst, med en mystisk magt og evne.
Vi ser det hos indianerne, og vi ser det i Afrika endnu i
vore dage. Hos tarahumara-indianerne er dansen den vig
tigste og helligste pligt, foråt alt skal gaa godt. Og i mange
afrikanske stammer er det f. eks. kvindernes skyldighet at
danse uophørlig, til de segner av anstrengelse, nåar mændene
er i krig. Dansen staar som en utfoldelse av organisert
kraft, og den virker, saa synes den primitive opfatning at
være, som en slags sympatitrolldom, og forlener dem med
kraft for hvis skyld den utføres. Ogsaa guderne tænkes
som store dansere. Saa var det med meksikanernes guder,
og slik tinder vi det mange andre steder. Og denne gudernes
dans blev mimisk fremstillet av mennesker. Den evige kamp
mellem de livgivende og dødbringende kræfter i naturen
blev efterlignet i dans. Og i de mest primitive tider var det
ikke nok med det. Frugtbarhetsdæmonen blev virkelig dræpt
den person som i sin dans fremstillet ham, blev slaat
304
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
