Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sten Konow: Det indiske drama og den nyere forskning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det indiske drama og den nyere forskning.
altsaa været prosa med indlagte vers. Man fortalte om de
forskjellige begivenheter jevnt og naturlig, slik som vi ser
andre folk gjør det i sine eventyr. Enkelte springende
punkter eller vigtige momenter blev saa fæstnet i vers, og
disse strofer blev da at betragte som støttepunkter for erin
dringen. De gamle sagamænd, mente man, hadde ikke lært
sig de gamle sagn i en bestemt fast ordlyd. De kjendte
handlingens gang, og nåar de fortalte, improviserte de ord
lyden. Det eneste som hadde faat fast form, var netop
disse faa vers eller huskestrofer, og en del av dem skulde
altsaa være os overleveret i de gamle dialogiske hymner.
Disse blev altsaa ikke foredrat som vi nu har dem, men
de enkelte strofer blev knyttet sammen ved hjælp av en
improvisert prosatekst. I den ældste indiske literatur tinder
vi nu ogsaa enkelte slike fremstillinger, hvor prosa og vers
veksler. Og hos buddhisterne er der en mængde slike tekster.
Hele den store indiske fabel- og eventyrliteratur mente man
var av denne art. For der er det oftest saa at prosaberet
ningen er avbrutt av vers gang paa gang. Ja vi har til og
med prosafortællinger som tilslut likesom blir resumert i
vers. Ogsaa i de indiske dramaer fandt man et lignende
forhold. Der veksler næsten bestandig prosa og vers, og
man mente at forholdet oprindelig var det at enkelte hoved
punkter var fæstnet i traditionelle vers, mens selve dialogen
hver gang blev improvisert. Man fremdrog paraleller fra
den keltiske literatur, og mente at man her stod likeoverfor
en urgammel indogermansk fortælleform, hvis spor man
kunde se hos forskjellige folk, men som navnlig var blit
bevaret av inderne.
Mot denne opfatning har der i de senere aar reist sig
vegtige røster. Naar vi ser nærmere paa de eksempler vi
har fra Indien paa slike fortællinger hvor prosa og vers
veksler, saa ser vi at vekslingen ikke er slik som vi skulde
vente den, om teorien var rigtig. Enten tinder vi at prosaen
simpelthen er en omskrivning av versenes indhold, som ikke
gir nogen nye oplysninger. Eller saa har versene ingenting
med handlingen at gjøre, men er simpelthen indskutte tanke
sprog og almensætninger. Ingensteds tinder vi at prosaen
er en virkelig rammefortælling som forklarer de fortællende
vers. Der hvor den samme beretning foreligger side om
307
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
