Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Reidar Mjøen: Richard Wagner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Reidar Mjøen.
La os vie os til denne skjønne død, som gjem mer og stiller
al vor længsel og begjær.» Endnu sterkere lyder ropet efter
ophør og förlösning fra Wotans læber i den store metafysiske
undergangsopera «Ring des Nibelungen». Vældig utbryter
guden: «Rune!» «Nur eines will ich: Das Ende! Das Ende!»
Selve verdensforløsningen, Ragnarok, hitføres her gjennem en
elskende kvinde, som gaar i døden, efteråt hun først har
ophævet den indre splid i verdensviljen, spliden mellem vilje
og tanke, driftsliv og fornufterkjendelse, ved bevisst og frivillig
at gi avkald paa «verden» og dens livsvilje, symbolisert i Al
berichs, underverdenens, guldring. Det merkelige drama
klinger i orkestret ut i det mægtige «Erlösungsmotiv».
Og endelig er operaen «Parsifal», denne Kristus-Magdalena
opera, efter Wagners egen kommentar en fremstilling av «men
neskehetens lidelse i al evighet», lidelsen forvoldt ved drifternes
uslukkelige begjær, her fremstillet i Amfortas’ spydsaar, en
blødende vunde, som hans berøring med synderinden Kund ry
har bibragt ham.
Med ophævelsen av egoismen, den selviske livsvilje, eller
som filosoferne kalder det, av individuationen, folger nu hos
Wagner som en slags nødvendig slutning næstekjærligheten
som hans praktiske livsprogram, det «rent menneskeliges» seier
over det sidste drag av egenkjærlig længsel. Det er en
buddhistisk medlidenhetslære, Wagner her forkynder, med
lidenheten som umiddelbar beroligelse, som kvietiv, og for
saavidt forskjellig fra det humanistiske «Seid umschlungen,
Millionen», som Beethoven satte i musik. Likesom Buddha
i sin ungdom gripes Parsifal (ogsaa hovedpersonen i et
guttearbeide av Wagner: «Die Feen») av livets uendelige jam
mer og meningslöshet. «Mitleidmotiv», «Siindenqual- og Herze
leidmotiv» er de musikalske hovedmotiver i denne opera
med sin dype, sacrale nadversmystik, en stemning, som fyldte
Nietzsche med den bekjendte kvalme, som han finder saa
morsomme uttryk for i sine skøierskrifter om Wagner.
. Nietzsche kan ellers ha ret i meget overfor Richard Wag
ner. Man læser flere av de Wagnerske operatekster med
blandede følelser. Deres svulstige retorik, deres umaadeholdne
bruk av ordspil og alliterationer, falder en tungt for brystet.
Det er vanskelig at dele Wagnerbiografen Chamberlains høi
stemte begeistring for dem som digterverker. Der findes
322
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
