Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elisabeth Brochmann: En bok for folket - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En bok for folket.
er det, at han ikke het Christian, men Adolf Bredo. Bare
Bull vet det ikke.
3. Omkring Campbeller-feidens tid (1838) kaldes L. K.
Daa flere gånger for «granskeren» av Henrik Wergeland.
Kan man virkelig tro, at L. K. Daa blev kaldt med dette
navn mere end to aar førend hans blad «Granskeren» begyndte
at utkomme? Det var jo efter sit blad, at L. K. Daa fik
navnet. (Side 231—32.)
4. Om Welhaven fortæller Bull (side 173), at han var
«liten» og «avmaalt» i sine bevægelser. Men i virkeligheten
var Welhaven høi av vekst og hans gestikulationer saa vold
somme, at man, allermest i Danmark, vanskelig kunde for
sone sig med dem.
Endvidere meddeles sammesteds, at «Welhaven var herre
over sin mund». Dette forholder sig heller ikke saa. Wel
haven var ofte flaakjæftet som ung, og dermed kunde han
støte bort endog sine bedste venner. «Er det ikke tungt, at
der inden i mig skal dukke saadanne forvirrede følelser og
ord frem, hvis rette kilde jeg ikke kjender,» sier han seiv
ved en saadan leilighet.
5. Side 89 slaaes fast, at « intelligensen»s klik holdt sine
møter paa Welhavens hybel. Ogsaa her er en feil at rette ;
det var hos Schweigaard ikke hos Welhaven — at venne
kredsen samledes.
6. Side 68 forklarer Bull, at Jørgen Christian Heffermehl
var Wergelands «mest trofaste ven>. Senere i boken (side
324) findes allikevel Heffermehls navn blandt dem, som senere
forlot digteren. Wergeland maa altsaa ikke ha hat en eneste
ven tilbake, nåar seiv «den mest trofaste» forlot ham? Men
det var jo ikke saa.
For det andet er det Heffermehls skriftlige erindringer
om hans daglige samvær med Wergeland, just under
Daa’s og de andre venners frafald som er de bedste «histo
riske kilder» fra den tid. Hvor har Bull den paastand fra,
at Heffermehl ikke var trofast?
7. Side 275 ler Amalie Bekkevolds «lysebrune øine» ;
side 296 derimot svømmer hendes duggblaa øine av hen
givelse. Læseren ser sig altsaa ikke istand til at avgjøre,
enten de var blåa eller brune; bare vet han, at de ikke kan
ha været begge dele.
329
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
