Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl W. Schnitler: Andreas Aubert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ANDREAS AUBERT.
Siden norsk kunstforskning blev grundlagt gjennem Nic o
laysen og Dietrichson, er Andreas Auberts
pludselige bortgang midt i sin fulde kraft det tungeste tap,
den har lidt. Han hadde i senere aar mest samlet sig om
utenlandske emner, men endnu kunde vi vente første rangs
arbeider om vor egen kunst. Han stod dernæst i sterkeste
føling med europæisk kultur og forskning og betegnet et
baand mellem os og verden av dem, vi i sandhet ikke har
raad til at miste.
Aubert hadde utvilsomt seiv en følelse av, at han og
hans arbeide først vilde komme til sin ret, nåar han seiv
var borte. En slik tro bundet visselig i en instinktiv erkjen
delse av, at han savnet den ro, balanse og smidighet, som
ved siden av mere vulgære egenskaper skal til for at gjøre
én seiv og éns sak almenfattelig og populær. Ved sin over
ordentlig impulsive natur, sin superlative begeistring, sin noget
usunde selvoptathet og tilspidset personlige uttryksmaate
var han lettere end de utsat for at misforstaaes,
stundom for at skade mere end gavne det, han vilde kjæmpe
for. Overfor utenforstaaende og han blev vel igrunden
mere og mere en ensom mand kunde det skygge over
indtrykket av del vækkende og ofte stort anlagte i hans tanke
og dæmpe følelsen av den godhet og finfølelse, som var hans
væsens kjerne. Nu vil alt det positive og frugtbare hos ham
leve videre, hans noble personlighet, hans betydningsfulde
videnskabelige arbeide, hans indsats for norsk kunstnerisk
23 Samtiden 1913
gM Bk- 1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
