Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl W. Schnitler: Andreas Aubert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andreas Aubert.
som en inkarnation av kunsten seiv. Og skjønt han aldrio
har skrevet om den, var sikkert den græske antik den av at
kunst, han satte høiest.
- 1 1878 gjorde han den første større av sine mange uten
landsreiser for at se verdensutstillingen i Paris og begyndte
fra samme aar at skrive kritiske opsæt om norsk og desuten
mest moderne fransk kunst i Kristianiapressen og i norske
og fremmede tidsskrifter – betegnende nok for de ophidsede
tilstande jaget uophørlig fra den ene til den anden. Ti han
var vel omtrent den eneste kyndige og ialfald den eneste
forstaaelsesfnlde forkjæmper i pressen, de unge dengan»
hadde. & ö
Kunstforskningen som videnskap hænger sammen med ti
dens kunstneriske strømninger —respektivt endnu mere kanske
end de andre historiske discipliner. De sidste 150 aar like fra
18de aarhundredes klassicisme til vore dages nv-impression
lsme og «i/ Greco» -begeistring byr her en fortsat række
eksempler. Likesom den dype og egte kunstforskning ofte
er bht en fører for kunsten mot høiere maal og paa bedre
veier, kan en tids kunstneriske idealer gi kunsthistorien nye
inspirationer og føre den mot nye opgaver. Nu var den
levende kontakt mellem livet og kunsten en av de grundlæg
gende tanker hos 80-aarenes nye Norge. Ut fra samtidens
stemnmger og idealer forstaaes ogsaa bedst motivvalget for
det arbeide, som skulde bli Auberts vegtigste bidrag til vor
kunsts historie, den monumentale biografi av «Professor
Dahl». Den utkom 1893-94 efter mange aars dvptgaaende
studier herhjemme, i Danmark og især i Tyskland, hvor
Dahl virket og hvor massen av hans arbeider er spredt.
Dahl er grundlæggeren av moderne malerkunst o« av
et selvstændig kunstliv i Norge. Han var den, som kunstnerisk
opdaget landet og holdt dets skjønnet op for Europa. Nu
var det paa en maate en lignende grundlæggelsens tidsalder
i vort kunstliv. Og for historieskrivningen gjaldt det at fæstne
det nye ved at klarlægge traditionerne med fortiden. Den
unge slegt følte sig dengang under oppositionen mot den nær
meste fortid mere temperamentsbeslegtet med Dahls steile
usentimentale norskhet, med hans djerve naturkraft og bredde,
med hans mandige sans for karakter end med romantikerne’
hvis sønner de seiv var. «Vor generations naturfølelse, saa-
351
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
