- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Fireogtyvende aargang. 1913 /
355

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl W. Schnitler: Andreas Aubert

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Andreas Aubert.
sin energi og originalitet endnu levet forholdsvis frisk i bonde
kunsten. I og for sig var bevægelsen ikke ny, foregaaende
slegtled hadde arbeidet i samme retning Men nyt var synet
paa det gamle, som skulde være foryngelsens kilde, skarpere
var blikket for dets nationale særpræg og klarere var fremfor
alt forstaaelsen av farvens dekorative værd i bondekunsten.
Man vilde ha det hele over i et nyt plan og søkte aanden i
det gamle mere end bokstaven. Teoretisk har Aubert søkt
at begrunde disse tendenser (i «Nordisk Tidskrift» 1896),
eksempel paa en indgaaende undersøkelse av bondekoloris
mens dekorative værdier har han git (i Fortidsmindeforenin
gens aarsberetning 1901), ,og med begeistring tolket han
Munthes nye kunst, senere Werensk i o 1 d s, Tornes,
A. Arnebergs.
Men seiv om det kan være tillått at se paa oldtidens og
bondekunstens værd for moderne formaal som ret betinget,
destomere selvindlysende er Auberts overlegne syn, nåar han
altid med brændende energi hævdet den gjennemførte hold
ning, formens adel, fornemheten i de gamle hjem som et
lysende forbillede for nutiden. Der var en varme, en liden
skap i hans kamp mot formens uanstændighet i vort sam
fund, mot den almueagtige likegyldighet overfor alle skjøn
hetsværdier i hjemmene, skolerne, vore offentlige anlæg,
fordi han ut fra sin ungdoms ideale syn opfattet skjønheten
i dens videste mening som en av de sterkeste forædlende
magter i et demokratisk samfund.
I kraft av denne kamp for at skape respekt for formens
kultur i utpræget europæisk forstand var det kanske, Aubert
stod i sterkest kontakt med den yngre slegt, og at denne
følte sig mest i gjæld til ham. Især i troen paa dette, at en
kunstforsker under vore smaa forhold maa se sin opgave
ikke bare i en mere eller mindre livsfjern videnskabelighet,
men i en direkte kulturindsats for at indarbeide i moderne
former noget av den brede sikkerhet og kontinuitet, som
lykkeligere tider sat inde med. Og faa om nogen hadde en
sterkere følelse end han av det überegnelige tap, det er for
vor kultur, at den ikke eier én virkelig forkynder av antiken,
som den aabenbarer sig mere underbar for hvert aar som gaar.
Her som paa mange punkter f. eks. Kunstmuseets
styre eiet Aubert en virkelig sjelden evne til at se stort og
355

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:27:10 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1913/0363.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free