Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Sfinksens gaade. Eller spørsmaalet om folkenes fremgang og forfald. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chr. Collin.
Sfinksens gaade.
og derefter stoikerne begyndte at utforme den næstekjærlig
hetens og gjensidighetens religion og moral, som senere fik
sit mest betagende og folkeopdragende uttryk i kristendommen.
Som en stor kulturel aleksin-dannelse, fremkaldt av oldtids
kulturens behov for lægedom og frelse fra overgrep og rov
drift, saaledes fremstod næstekjærlighetens og det menneske
lige brorskabs religion. Overfor Romerrikets herremoral hævet
sig den frelsende tanke, at «den største er den, som er alles
tjener». Den mest hjælpsomme, den som i somme stunder
utvider sin livsvilje til at omslynge alle menneskers vel, han
er overmennesket, han er den, som har andel i en guddom
melig livsform.
Det lykkedes ikke oldtidsfolkene at gjennemføre mutual
ismens gyldne princip i sin samfundsorden. Derfor magtet
de ikke at løse sfinksens gaade. Vil det lykkes for os, hvad
der ikke lykkedes for dem? Vil det vise sig at være avgjø
rende for de vesterlandske folks skjæbne, at videnskapen i
vor tid kommer brorskabs-religionen til hjælp, og kundgjør
for alle jordens folk den gjensidige hjælps lov og evangelium,
som en livets naturlov, der fremgaar av selve de historiske
kjendsgjerningers aabenbaring, livets egne hellige skrifttegn?
I saa fald vil det atter engang i historien lykkes menne
skene at løse sfinksens gaade.
En ny æra i menneskeslegtens liv vil kanhænde aapnes
med en ny form av «urbanisation», en sammenflytning i have
byer, som vil forene by og land, hvis de formaar at grund
lægge en mutualistisk form av verdenshandel 1. Samtidig vil
en stor del av de gamle byer kunne uttyndes og ombygges
i lignende retning og renses som ved et Herkules-arbeide
i Augias’s stald.
Atter vil menneskene kunne samles i hellige, til et gud
dommelig verk indviede byer, hvis beskyttende genier vil
være den helleniske kulturs skytsaander, de to blyge og be
skedne søstre, Engkrateia og Sophrosyne.
1 Denne tanke vil findes nærmere utredet i min bok «Leo Tolstoi og nu
tidens kulturkrise», 2den utgave. Kristiania, 1911.
377
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
