Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. J. Rækkebo: De økonomiske spørsmaals indflydelse paa de aktuelle konflikter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De økonomiske spørsmaals indflydelse paa de aktuelle konflikter.
anlagt. De har væsentlig kun bruk for at utvide sin kunde
kreds, hvilket skulde synes at la sig gjøre uten at forøke
territoriet ved annektioner. Deres første forlangende er sta
bile handelsforhold og en besindig utenrikspolitik; de vil
for enhver pris undgaa tilspidsede internationale forhold,
der virker forstyrrende paa samferdselen og medfører
større kriser inden landet. Vi ser for tiden, hvilke store
krak Østerrike-Ungarns mobilisering allerede har medført.
Freden er utvilsomt den første betingelse for industriens
og handelens utvikling, likesom den synes at være en natur
lig følge av parlamentarisme og demokrati. Derfor har
fredsidéerne for 15 aar siden tat saadan fart og hele verden
med begeistring grepet initiativet til fredskonferencerne, som
skulde begrænse krigen. Arbeiderne har paa sin side slut
tet sig sammen i sterke socialistiske forbund, og siden Karl
Marx’s dage i internationalismen, i et intimt samarbeide mellem
arbeiderne inden alle lande, set et middel til at forhindre
krigen. Internationalismen og socialismen har derfor utviklet
sig i antimilitaristisk retning.
Ved den kontrol, folket nu øver over sine regjeringer,
skulde man kunne gaa ut fra, at krigen vilde bli mere og
mere sjelden, og at pacifister og internationalister vilde i en
snar fremtid vite at undgaa krigen.
Forholdene er imidlertid helt motsatte. Agadiraffæren
bragte os kuri en fingerbredd fra krigen; neppe holdt kano
nerne op at tordne i Tripolitanien, før Balkankrigen begyndte.
I lséngere tid har vi kunnet vente utbruddet av en almin
delig europæisk krig. De russiske og østerrikske tropper har
i flere maaneder staat færdig mobilisert ved landegræn
serne. Vi lever under trykket av den væbnede fred, og
dennes byrder blir mere og mere uutholdelige for skatte
borgeren. Tyskland har netop øket sin hær og flaate bety
delig, Frankrike svarer med at votere 500 millioner francs
til forsvaret, Rusland, Italien, England og de øvrige stater vil
følge efter. Paa samme tid bemerker vi, at det er de liberale
partier, som i England med Lord Churchill i spidsen driver
rustningerne til høidepunktet, og at i Italien og Balkansta
lerne socialisterne gav sin tilslutning til krigen. Overalt ar
beides der paa at holde krigsmaskineriet færdig til at funk
tionere. Det er en veddekamp paa liv og død mellem Eng-
379
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
