Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. J. Rækkebo: De økonomiske spørsmaals indflydelse paa de aktuelle konflikter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De økonomiske spørsmaals indflydelse paa de aktuelle konflikter.
flere nyttige og forskjellige anvendelser, hvorfor den burde
gi anledning til regulære forretninger.
Dette er dog ikke tilfældet, der har i de sidste 5 aar
hersket en alvorlig verdenskrise. I 1907, panikaaret, var til
standen for bomuldsindustrien særlig prekær i de Forenede
Stater; 1908 var kriseaar ikke alene i de Forenede Stater,
men ogsaa i Schweiz, Italien, Belgien, Rusland, Østerrike-
Ungarn og Spanien.
Den 9de april 1910 heretter «The Economist», at arbeids
ledigheten i de Forenede Stater paa den tid var betydeligere
og mere utstrakt end nogensinde før, seiv om man tar i betragt
ning kriseaaret 1907. I Tyskland var der arbeidsstans om
trent 6 dage pr. maaned i 1910. Tilstanden var likedan i
Østerrike, Schweiz og endnu alvorligere i britisk Indien. I
Spanien var aaret 1910 rent ut fortvilet. Vaaren 1911 var
der her for alvor tale om at stanse definitivt 600000
spindler 1.
Paa den 7de internationale bomuldskongres i Brussel i
1910 uttalte Hemptinne: Den pinlige tilstand vi nu gjen
nemgaar, har næsten overalt gjort anvendelsen av short-time
uundgaaelig. Den internationale føderation har hittil ikke
været istand til at indskrænke den übesindige økning av
spinde- og vævemaskiner. En avtagen i vor industris over
drevne utvikling er saameget mere nødvendig, som den ikke
længer svarer til økningen av produktionen av bomuld eller
av forbruket.
Den Bde internationale bomuldskongres i Barcelona i juni
1911 fattede følgende resolution: Kongressen, som mener, at
bomuldsindustriens nuværende tilstand gjør en international
arbeidsstansning nødvendig, uttaler det ønske, at hvert av de
deltagende lande uten ophold tar de nødvendige forholds
regler for denne arbeidsstansnings organisation.
En arbeidsstans i en branche av saadan overordentlig
betyd ning er dog en meget alvorlig affære, og i det længste
vil de interesserte stater søke at undgaa den. Der er saa
store kapitaler engagert i disse fabrikker (i England 6V2 mil
liard francs) og en saadan masse arbeidere beskjæftiget med denne
industri, at seiv en partiel stans er meget betænkelig. Man vil
1 Se herom Germain Paturel: Les Industries francaises au debut du 20
siécle i Journal des économistes, 15de februar 1912.
383
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
