Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. J. Rækkebo: De økonomiske spørsmaals indflydelse paa de aktuelle konflikter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A. J. Rækkebo.
har set en overordentlig strategisk fordel, idet de nu vil kunne
bringe sine soldater fra det indre Asien til Konstantinopel
paa 55 timer istedenfor paa 55 dage.
Engelskmændene har dog ogsaa forstaat betydningen av
Mesopotamien, det er som et anneks til Indien. Av den
grund företog Lord Curzon en reise fra Indien for at under
handle med sultanen av Koveit, og derved sætte sig i besid
delse av Ragdadbanens endepunkt ved den Persiske Rugt.
Dette har været grunden til det daarlige forhold mellem Tysk
land og England og er av udelukkende økonomisk karakter.
I denne kamp var det nødvendig at ha allierte. Ved et
firman av ste mars 1903 fik Tyskland definitivt koncession
paa Ragdadbanen og en garanti av 16500 francs pr. kilo
meter. Tyskland, der ikke hadde penger nok, föreslog derfor,
at 3A av kapitalen skulde være engelsk, fransk og tysk, og
den sidste fjerdedel reservertes det tyske jernbaneselskap i
Anatolien, hvorved Tyskland vilde faa overvegten. England
avslog imidlertid at indtræde i foretagendet. Delcassé vilde da,
at Tyskland og Frankrike skulde faa en likestor andel, saa
ledes at % av kapitalen tegnedes i Frankrike, Ve i Tyskland
og resten ved forskjellig deltagelse 1 .
Et syndikat blev dannet i Paris, og alt saa ut til at skulle
ordne sig. Et officielt samarbeide mellem de franske og
tyske kapitaler vilde dog kunne hitføre en nærmere forstaaelse
mellem disse to motstandere og derved bevirke, at England
kunde bli alene om at bekjæmpe Tysklands hegemoni i Eu
ropa. For at forhindre dette, kom kong Edward den 7de den
Iste mai 1903 til Paris.
Frankrike fik at vælge mellem England og Tyskland.
England opgav sin opposition mot Frankrikes besættelse av
Marokko. Dette tilbud mottoges og I’entente cordiale blev
skittet.
Det gjaldt nu for England ogsaa at bringe Rusland med
i denne kombination. Da dette land var blit kastet tilbake i
Østen og søkte at bane sig vei i det sydvestlige Asien, be
nyttet England i 1907 anledningen til at likvidere stridsspørs
maalene om disse egne med Rusland, og i de underhand
linger, som gik fornt for konventionen, at sikre sig en ufor-
1 Ernest Lemonon : I’Europe et la Politique britannique, pag. 297.
392
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
