Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. J. Rækkebo: De økonomiske spørsmaals indflydelse paa de aktuelle konflikter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8 Journal officiel den Bde februar 1912, pag. 176.
A. J. Rækkebo.
Der var to rivaliserende tyske grupper, Krupp og Mannes
mann. Schneider tilbod Krupp pläds i Marokkokomitéen.
Som før nævnt skal keiser Wilhelm ha en stor del av
sin formue interessert hos Krupp. Det var nu underlig at
se, med hvilken hurtighet tingene blev ordnet og den tysk
franske overenskomst sluttet. Mannesmann reklamerte et
monopol paa minerne, paaberopende sig en minelov, som
forresten ikke var offentliggjort, men Bethmann-Hollweg
fandt naturligvis nu, at «Mannesmanns fordringer var van
skelige at opretholde fra et retslig standpunkt» 1.
Under disse omstændigheter var det ikke underlig, at
den fransk-tyske overenskomst, der offentliggjordes den 9de
februar 1909, var av en noget eiendommelig art.
Tyskland erkjender Frankrikes specielle politiske interesser
i Marokko, og til gjengjæld lover Frankrike ikke paa nogen
somhelst maate at genere den tyske handel i dette land. De
franske og tyske regjeringer paatok sig desuten at associere
sine undersaatter i de forskjellige større marokkanske fore
tagender.
Dette var begyndeisen til det fransk-tyske samarbeide,
som England i det længste motsatte sig 2.
Denne kollektivitetsklausul var forresten noget vovsom.
For første gang saa man i et diplomatisk dokument uttalt
den idé, at to fiendtligsindede nationer kunde komme over
ens om at danne grupper av privat interesse. Denne offici
elle indblanding fra statens side i dannelsen av industrielle
og kommercielle selskaper maa sies at ha medført en be
tragtelig reform i diplomatiet og viser, at diplomaternes op
merksomhet ikke længer udelukkende kan være fæstet paa
saker av politisk betydning. De økonomiske interesser maa
indgaa i deres forstaaelse, og de maa følge nøiagtig med, ikke
alene i de økonomiske fremskridt i eget land, men ogsaa
hos andre nationer 3.
Vi vil nu undersøke, hvorledes denne overenskomst
virket.
Det var væsentlig selskapet for de offentlige arbeider, som
hadde været gjenstand for de to ländes omsorg. Dette sel-
1 André Tardieu: La France et les alliances, pag. 326.
2 Livre jaune lite til 15de februar 1909.
398
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
