Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Woxen: Verdensspørsmaal under opseiling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdensspørsmaal under opseiling.
Fredsslutningen paa Balkanhalvøen som synes at
kunne bli opspillet til en ny og større krig har bragt de
europæiske finansinteresser, som holdt sig nogenlunde i bak
grunden saalænge kamptummelen stod paa, til igjen at stikke
sig frem. Finanskonferansen i Paris, som skal ordne den del
av det tyrkiske fallitbo, som omfatter rikets europæiske be
siddelser, vil naturligvis gi dem rikelig anledning til at
gjøre sig gjældende. Det blir jo her i første række spørs
maal om, i hvilken utstrækning de seirende Balkanstater skal
overta den gjæld og de mange koncessioner, hvormed de
erobrede provinser var belagt av deres tidligere herrer.
Imidlertid har dette opgjør ikke paa langt nær den in
teresse, som de forhandlinger, der for tiden føres rundt om
i de europæiske kabinetter om «konsolideringen» av det os
manske rikes rester. Med sjelden enstemmighet har saa
godtsom alle stormagter tilbudt sig at hjælpe til med at reise
den faldne baade med raad og daad. Det er bare det at
merke, at de gjenstjenester, som Tyrkiet skal yde for hjælpen,
synes at være adskillig mere fikseret end selve hjælpen.
Denne sidste skal, som det synes, hovedsagelig beståa i sam
tykke til en almindelig toldforhøielse, som skal skaffe Tyr
kiet de penger, det saa haardt trænger. Til gjengjæld herfor
anerkjender Tyrkiet Englands krav paa Koveit, den siden et
aarti omstridte nøkkel til den Persiske Bugt, gir Tyskland og
Frankrike koncessioner paa jernbaner i Lilleasien og Syrien,
og samtykker til glæde for Rusland i en grænseregulering
med Persien, ved hvilken dette land faar sig tildelt endel
distrikter, som Rusland har bruk for. Som en særlig gunst,
fordi sultanen opgir sit skinherredømme over Cypern, har
England tilbudt Tyrkiet folk, som kan lede det kommende
reformverk. Hvad dette væsentlig skal ta sigte paa, synes
endnu noget uklart. Det vilde utvilsomt være av den største
nytte for riket, om reformatorerne holdt sig for øie Moltkes
ord for to menneskealdre siden, at hvad Tyrkiet trænger, ikke
er europæiske militærinstruktører, men kjærrer, ploger og
poteter.
Et fremskridt for verdensfreden synes at være vundet
ved fordelingen av omraaderne for magternes reformvirk
somhet i det asiatiske Tyrki, forsaavidt som det ser ut, som
om den gamle strid mellem England og Tyskland om Bag-
407
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
