Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Fred og frihet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chr. Collin.
storiens gang. Ved at handle, som fædrene i 1814, paa den
maate maa vi feire vor hundredaarige fest. Naar vi lar hand
linger tale, kan vi spare paa andre festtaler.
I 1914 vil en ikke liten del av verdens blikke for et øie
blik være rettet mot Norge. Vil man se paa os som de gamle
normanneres eller som Peer Gynts og poltronens land? Skal
vi la alverden finde en kommentar til vort lunkne og halve
forsvarsstel i Henrik Ibsens breve og digte om nordmændenes
forhold i 1864?
«Løgne og drømme var altsaa det hele», skriver Ibsen
til Bjørnson. «Vor gamle historie [sagatidens] faar vi nu
slaa en strek over; thi nutidens nordmænd har aabenbart ikke
mere med sin fortid at gjøre, end grækerpiraterne har med
den slegt, der seilet til Troja og blev hjulpet av guderne.»
Disse linjer læses nu og vil ogsaa i 1914 læses over
hele verden. La os haabe, at vi kan vise, at Ibsen i et strengt
øieblik saa altfor mørkt paa sine landsmænd, som det nylig
har vist sig, at han saa for mørkt paa «grækerpiraterne».
Baade Ibsens mørke og Bjørnsons lyse aand vil møte os
paa skilleveien i 1914. «Jeg ser av dit brev, at du har haab»,
skriver Ibsen til Bjørnson i det samme brev. «Ja gid det var
saa vel, og at det ikke maatte skuffes.» Det ønske maa vi
gjøre til virkelighet.
Paa folkemøter over hele landet, forberedt av flyveskrifter
og av dagspressen, maa vælgerne gi det storting, som skal
samles paany i 1914, det bestemte mandat at beslutte etaarige
verneøvelser og alt hvad der forøvrig er fornødent. Der er
ingen tid at spilde. Det vil da vise sig, om Henrik Ibsen i
en mismodig stund hadde ret, nåar han (i 1865) klaget over
sine landsmænds «lunkne middeltemperatur i blodet». . . .
«Hos os indtræder det umulige, saasnart kravet
overstiger den dagligdagse fordring.»
Overfor dem, som siger, at det er umulig for vort folk
at paata sig saa store ofre, eller blot halvparten saa store,
som grækernes og serbernes eller bulgarernes bondefolk har
baaret, maa vi minde om, hvordan det gik os imot slutten
av sagatiden, da vi forsømte vort forsvar. Og vi kan minde
om Henrik Ibsens angst, der hvor han siger i et brev til
Bjørnson: <Der er en angst over mig, som siger, at der for
vort folk ikke er stillet evigheten, men kun en termin.» Det
430
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
