Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Logeman: Hos han Ola og ho Barbro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H. Logeman.
indbildte mig at ordene, saaledes som de faldt, er særskilt
karakteristiske for folkeliteraturen, og seiv om jeg har læst
denne sætning et eller andet steds, tror jeg neppe at de der
for kan ansees for et citat. Hvor i alverden kunde hun ha
faat citatet fra, eller rettere sagt: hvordan kunde hun ha
faat det der, hvor det i tilfælde maatte lindes? For ordene
lød for os i sin folkelighet som om en tysk bondekone hadde
møtt os i skogen med et: «Ein Wanderbursch mit dem
Stab in der Hand», eller noget lignende literært noget.
Hvorledes det nu var eller ikke var, pludselig syntes jeg ved
hendes ord at se en av folkeeventyrets skikkelser i fuldt og
nyt lys. Forresten bidrog hendes ydre ikke saa litet til det.
Hun kunde neppe ha fyldt de seksti, antar jeg, sygdom og
nød og hendes slitsomme liv gjorde at hun saa ut som langt
over sytti. Hendes ansigt var rynket og skrukket, hun støttet
sig paa en stok, den krokete næse stak frem over hendes
mund, saaledes stod hun der for mig, og jeg undret mig
paa hvor jeg kunde ha set dette før og ytret mekanisk et:
Hvad sier du? Og mens jeg staar og venter paa svar,
gaar det med engang op for mig at denne type med en
smule overdrivelse let kan gjøres til karikatur, og da blir
hun en trollkjærring. Saaledes var det altsaa at jeg hadde
fundet mig midt i eventyrverdenen ! Han Paal og Per og
Askelad som vil prøve lykken for at faa prinsessen og det
halve rike, de lægger i vei og møter en gammel kjærring,
ja, den historie er nu ikke ukjendt, men jeg maa faa lov
til at gjenta den for at kunne bli forstaat da træffer de alt
saa en gammel kjærring med næsa sin i stubbe der vil befries,
eller en der vil ha et stykke brød. De to ældste brødrene har
ingenting tilovers for hende undtagen skjeldsord. Altsaa kan
de ikke holde kongens harer sammen nåar de skal gjæte
dem, og om aftenen maa de gjøre sin opvartning for selveste
majestæten som ikke tar imot dem altfor kongelig, eftersom
han tygger paa en lang kridtpipe og er iført sin slaabrok,
men han har dog krone paa hodet istedenfor sin natlue. Dog
streng er han kongelig streng, for de blir prylet, og lange
remmer blir skaaret ut av ryggene deres og saaret strødd over
med pepper og salt kanske förekommer det mine læ
sere som en noksaa fri omdigtning, men saadan ser jeg det
nu for mig. Imidlertid har den yngste et bedre hjerte
458
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
