Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nils Vogt: Det ottende bud og den norske straffelov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET OTTENDE BUD
OG DEN NORSKE STRAFFELOV.
Stjæler en min pung
saa stjæler han en smaating, det er intet.
Nys var den min, nu er den hans, og før
har den jo været træl for tusen andre.
Men den som raner mig mit gode navn,
han røver det, som ei beriger ham,
men som gjør mig dog til en fattig mand.
Bern i: Orlando innamorato.
Det har været sagt baade om vor gamle straffelov og om
den nye, at de gir uttryk for en materialistisk-plebeiisk
vurdering av menneskelige rettigheter og værdier. Bryter en
mand ind i min kjelder og stjæler mat eller kul, er han
hurtig moden til aarelangt fængsel, og sætter han samtidig
ild paa huset for at skjule forbrydelsens spor, stiger han høit
i straffegraderne. Men bryter nogen ind i mit hjems hellig
dom, krænker mig eller mine ved sladder eller bakvaskelse
og gir såar, som kanske aldrig helt kan læges, da skal der
meget til for at han nåar høiere op paa retskrænkelsernes
stige end til bøter eller en ringe fængselsstraf.
Krænkelse av eiendom har for lovgiverne staat som no
get værre end krænkelse av ære og navn. Hertil kommer,
at den saakaldte moderne og humane straffelovgivning synes
mig yderst inhuman, hvor det gjælder injurier. Den har været
saa omhyggelig for at sikre sigtede eller tiltalte alle forsvarets
rettigheter og fordele, at den derigjennem blir grusom mot
den, hvis hele borgerlige velfærd kanske staar paa spil.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
