Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredrik Stang: Lovbøker — leilighetslove — lovrevision
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LOVBØKER LEILIGHETSLOVE
LOVREVISION \
Ser man paa lovgivningen utover Europa, vil man se, at
den har en væsentlig forskjellig form i de forskjellige
land. Men i det hele falder landene i to store grupper: Paa
den ene side har man de tre nordiske land samt Storbritannien
og paa den anden side praktisk talt alle andre europæiske
stater.
Nær sagt overalt i Europa utentor Storbritannien og Skan
dinavien er retten kodificeret. Det vil si: man har om
fattende lovbøker, som i sammenhængende og systematisk
form trækker op rettens grundlinjer. Først og fremst har
man selvfølgelig grundlove; de er fra forskjellige tider, men
ingen av dem er gamle. Dernæst har man straffelove og
proceslove. Men det, som mest karakteriserer denne gruppe
av land, er at deres priva t r e t er kodificeret de retsregler,
som bestemmer forholdet mand og mand imellem, er samlet
i store lovbøker. De er alle fra forrige aarhundrede og den
nærmeste tid omkring; de ældste er den franske fra 1804 og
den østerrikske fra 1811; de yngste er den tyske fra 1900 og
den schweiziske, som netop er blit færdig.
1 Jeg har i større korthet behandlet dette emne i et indlednings
foredrag, jeg holdt ved det nordiske interparlamentariske forbunds møte i
Stockholm, august 1913. For saavidt mulig at vække interesse for den lovrevi
sion, jeg anbefaler, har jeg imidlertid ønsket ogsaa at gjøre rede for saken i
nærværende tidsskrift. Angaaende kodifikationsspørsmaalene henviser jeg
forøvrig til min Indledning til den norske formueret, § 5. Angaaende den
engelske lovrevision og de foranstaltninger, som hænger sammen med den, kan
jeg henvise til de indgaaende redegjørelser hos Ilbert: Legislative methods and
forms, 1901.
35 Samtiden 1913.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
