Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredrik Stang: Lovbøker — leilighetslove — lovrevision
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fredrik Stang.
Helt anderledes er forholdet i den anden gruppe av land
det britiske rike og de nordiske stater. Norsk ret blev
vistnok kodificeret av Magnus Lagabøter i aarene omkring
1274, av Kristian den fjerde i 1604 og av Kristian den femte
i 1687, dansk ret blev kodificeret av Kristian den femte i
1685, og svensk ret blev kodificeret i 1734. Men ingen av
disse lovbøker er synderlig omfattende. Særlig indeholder
den danske og den norske litet av privatretslige regler; de er
ogsaa nu hovedsaklig traadt ut av kraft. I Danmark og
Norge kan man derfor med nutidens forhold for øie si, at
privatretten ikke er kodificeret, i Sverige er forholdet noget
nær det samme, og i England har man overhodet aldrig hat
nosen kodifikation seiv den konstitutionelle ret er der
uskrevet.
Det som er særeget for denne gruppe av land, er altsaa,
at lovgivningen altid arbeider med dagens opgaver. Naar en
lov trænges, gir man en lov, som har det omfang, behovet
har. Og trænges der ændringer i en lov, gir man en ny
lov med nye forskrifter; kun sjelden passer man de nye reg
ler ind i den gamle lov som et led av den. Derimot har man
i de sidste hundredaar ikke støpt lovgivningen sammen i én
form. Begrænsede kodifikationer har man git saaledes er
i Norge strafferetten og straffeprocessen kodificeret men
nogen kodifikation av hele privatretten har vi ikke foretat.
Og sammenhængende med denne forskjel er en anden: i
de sydlige land er retten for en stor del skrevet den
er formet i lov. Hos os, hvor retten ikke er kodificeret, ei
den for en stor del uskrevet den er ikke lovfæstet.
Der hvor et praktisk initiativ har været nødvendig, hvor
det altsaa var nødvendig at ændre den gjældende ret, har vi
git love. Men hvor ingen ændringer var paakrævet, har lov
givningen som regel ikke grepet ind; vi har ikke i synderlig
utstrækning git love bare for at forandre uskrevet ret til
skrevet. Det er særlig privatretten, som i Norge og Danmark
er uskrevet. Vi har saaledes nær sagt ingen lovregler om
saa praktiske em ner som forholdet mellem leietager og ut
leier, mel lem forpagter og eier, mellem arbeider og arbeids
herre, mellem forsikringstager og forsikringsselskap (sjøforsik
ringen er dog i de tre nordiske land lovordnet); heller ikke
har vi almindelige regler om gåver, om fuldmagt, om kontrakt-
530
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
