Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredrik Stang: Lovbøker — leilighetslove — lovrevision
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lovbøker leilighetslove lovrevision.
slutning, om erstatningspligt for skadegjørende handlinger
for endda bare at gripe nogen enkelte emner.
En vældig utviklingens bølge har altsaa i forrige aarhun
drede gaat over nær sagt alle Europas land, men til vore kyster
er den ikke naadd; heller ikke til England.
Hvad er grunden? Har vi ligget tilbake i utviklingen?
Maa vi se at komme efter der, hvor de andre er gaat foran?
Eller er forholdene hos os andre end de er i Mellemeuropa
og Sydeuropa? Behøver vi ingen kodifikation?
Meningerne er delte, eller de har i hvert fald været det.
For faa aar siden blev der omtrent samtidig fra dansk og fra
svensk side stillet krav paa, at de tre nordiske land i förening
skulde utarbeide en borgerlig lovbok. Forslaget fandt, saa
vidt man kunde se, udelt tilslutning i Danmark. I Sverige
var meningerne delte. I Norge møtte forslaget udelukkende
motstand. Den diskussion, forslaget vakte, medvirket til, at
det nordiske samarbeide paa lovgivningens omraade blev
gjenoptat, men det samarbeide sætter sig .til maal at lovfæste
enkelte privatretslige emner, ikke at forfatte en hel lovbok.
Meningerne har altsaa været delte, men jeg er for min
del ikke i tvil om svaret: vi vilde øde vore kræfter til ingen
nytte, om vi forsøkte at skape en moderne borgerlig lovbok.
Og det svar gjælder efter mit skjøn ikke bare for Norge, men
ogsaa for Sverige og Danmark.
Hvad er det, som har gjort, at de mellemeuropæiske og
sydeuropæiske folk har kodificeret sin privatret?
Ser man historisk paa spørsmaalet, er det let at gi svar
paa det. Alle europæiske land, som i det 19. aarhundrede
har kodificeret privatretten, har gjort det for derved at opnaa
retsenhet indenfor sine grænser. I Frankrike var rets
splittelsen enorm, før code Napoleon blev git. Nær sagt hver
kommune hadde sine egne retsregler reiste man gjennem
Frankrike, skiftet man ret likesaa ofte, som man skiftet hester,
sa Voltaire. lkke synderlig bedre var forholdene i Italien,
Spanien, Tyskland og Schweiz. Nu er det imidlertid klart,
at retsenhet kan et land som regel ikke opnaa paa nogen
anden maate end ved kodifikation. Lovbøkerne var altsaa i
Mellemeuropa og Sydeuropa det nødvendige middel for at
naa en stor politisk opgave. Nationalitetsideen har præget
det 19. aarhundredes politik, og til dens gjennemførelse har
531
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
