Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredrik Stang: Lovbøker — leilighetslove — lovrevision
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fredrik Stang.
kodifikationerne været et virksomt middel et rike er ikke
nationalt samlet før ogsaa retten er samlet. I Tyskland efter
1870 saavel som i Frankrike efter feudalstatens fald, var
arbeidet paa lovboken et virksomt led i nationens samling.
Storbritannien og de nordiske land har i dette punkt været
heldigere stillet end de sydligere land. England fik fælles
ret _ common law gjennem normannerne, altsaa i det
11. aarhundrede. Norge fik retsenhet gjennem Magnus
Lagabøter, Danmark fik den gjennem Kristian den femtes
lovbok, Sverige hadde alt faat den, da lovboken av 1734
blev git.
Jeg spurte, om de nordiske land og England var efter
utviklingen i de andre land. Svaret er altsaa, at i det vigtige
punkt, jeg nu har talt om, har vi været föran dem. De land,
som nu er uten moderne privatretskodifikationer, er de første
større land i Europa, som fik retsenhet indenfor sine grænser.
Derfor har vi ikke været nødt til i det 19. aarhundrede at
kodificere vor ret.
Dermed er spørsmaalet historisk besväret; men dermed
er det ikke helt besväret. Er det da ikke i og for sig en for
del at ha en moderne borgerlig lovbok?
Det ligger nær at svare ja: Det maa da være en fordel
for et folk at ha hele sin ret samlet i en liten, oversigtlig
lovbok, saa hver mand kan læse sig til, hvad han har lov
til. Retten maa jo paa den maate kunne bli folkeeie. Man
behøver ikke saa ofte som nu at gaa til sakførere og advokater,
men kan slaa efter i lovboken.
Ja kunde en lovbok naa det maal, vilde den være et
übetinget gode. Men desværre: den kan det ikke. En lovbok
kan selvfølgelig ikke gi regler om alt; den kan bare trække
op enkelte grundlinjer. Og jo skarpere den trækker linjerne,
desto vanskeligere vil den være at forståa. Skal hvert ord
veies, hver definition prøves, skal livets opfindsomme mang
foldighet faa rummelig plads, saa kan en slik lov ikke tale i
jevne, djerve ord; den maa forsigtig og tungt følge den juri
diske tænkning, ofte paa trange veier. Rettens omraade er i
nutiden saa uendelig utstrakt, at den aldrig mere kan bli folke
eie; det er og maa altid være en specialitet at kjende den.
Derfor kan en lovbok, som tilfredsstiller nutidens krav, aldrig
bli folkeeie. En enkelt lov, som sætter sig et begrænset
532
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
