Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredrik Stang: Lovbøker — leilighetslove — lovrevision
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fredrik Stang.
Undertiden har vi git love, som gjennemfører et nyt
princip i en enkelt anvendelse, men ikke gjennemfører det
helt, fordi man bare har villet tilfredsstille det nærmest lig
gende aktuelle behov. Vor karantænelovgivning gir et godt
eksempel paa det. Karantæneloven av 1848 er bygget paa
det princip, som raadet før man kjendte bakterierne som
sygdomsspire. Den gjennemfører derfor den virkelige karan
tæne avspærringen. Med den moderne opfatning av de
smitsomme sygdomme er imidlertid et nyt system kommet
til anvendelse inspektionssystemet. Det blev hos os gjen
nemført for koleraens vedkommende, men ogsaa bare for den,
ved en lov av 1893. Da det var koleraen man var ræd for,
og pest stod som en fjern, næsten ulænkelig fare, uleiliget
man sig ikke med at ta den med i den nye lov, man lot den
fremdeles gaa ind under det gamle karantænesystem. Først
i 1909 blev karantæneloven av 1848 helt avløst av en ny lov,
som bygget paa inspektionssystemet. Undertiden hænder det
ogsaa, at hver ny lov i et emne følger et nyt princip, uten at
man engang forsøker at faa ensartede ordninger. Regler om
skjøn findes saaledes i en mængde forskjellige love, og er
principløst uensartede. Snart skal der være 2 skjønsmænd,
snart 3, snart 4, snart 5, snart 6, snart 8 og snart 12, og
undertiden skal administrator delta i skjønnet og undertiden
ikke. At man maa ha forskjellig sammensatte skjønsretter
er klart, men saa mange grupper trænger man dog aabenbart
ikke. Klart er det ogsaa, at man let kan komme til at sam
rnensætte skjønsretten galt, nåar reglerne er saa litet oversigt
lige. Reglerne om bøter var i den ældre lovgivning aldeles
forvirrende, idet bøterne snart skulde tilfalde staten, snart
kommunen, snart angiveren og snart andre. Dette brogede
system fik man omsider ende paa i 1902, idet den nye straffe
lov föreskrev, at alle bøter skulde tilfalde staten. Uten mot
stand foregik det ikke, idet enkelte kommuner tapte betyde
lige indtægter, som bøterne hadde bragt dem; men den nye
ordning blev dog drevet igjennem. Længe varte det imidler
tid ikke, før den blev brutt. Baade loven om brandvæsenet
av 1908 og skatteloven 1911 paalægger bøter, som kommu
nerne skal ha.
I alle love kan der komme feil, rene inkurier eller uklar
heter. Det kan hænde med den omhyggeligst forberedte
538
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
