Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagny Tischendorf: Storbyens fornøielser og farer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dagny Tischendorf.
sig ned i folkedypet og fik se frie förbindelser i praksis, vilde
de antagelig velsigne det lovformige egteskap.
Naar der ikke er baand og borgerlige hensyn som hindrer,
blir friheten en frister, og forbindelsen blir ikke længer mellem
rnand og kvinde, som elsker hinanden, men mellem to indi
vider av forskjellig kjøn, som tilfældigvis kommer sammen
og behager hinanden. Det skjønne frie forhold, som æstetikere
drømmer om, findes ikke i de lavere samfundslag, og her
skulde jo ikke konfessionens baand lægge saa store hindrin
ger i veien. Hvis to unge mennesker virkelig elsker hinan
den saa høit, at de ikke kan leve hinanden foruten, finder
de altid raad til at komme sammen, gaar til prest eller by
fogd, ser en lykke i, at alle skal vite at de tilhører hinanden,
og at det ordnede samfund respekterer deres forbindelse.
Der maa ikke rokkes ved hjemmets grundvold, mener
den bra arbeider.
Understøttelsen og hjælpen til ugifte mødre, nåar de faar
sit barn, er en human gjerning, men dyrkelsen av princippet
ugifte mødre er nedrivende for arbeiderklassens stræben mot
et høiere kulturnivaa.
Kvinderne ligger nu ofte som en hemsko paa utviklings
og oplysningsarbeidet. De har let for at ta efter de andre
klassers seder og skikke, men det er ikke altid det bedste
de efterligner. Den sterke standsfølelse og maalbevisste or
ganisationskamp har vanskelig for at gripe dem. De interes
serer sig sjelden for politik, og agitationsarbeidet blandt kvin
derne maa derfor lægges anderledes an end blandt de mand
lige arbeidere, hvis det skal lykkes at faa dem med i fag
organisationerne.
De overklasse-mennesker, som interesserer sig for arbei
dernes ve og vel,.burde ikke bruke sin tid til at lage moral
for dem, men heller delta i oplysningsarbeidet. Mennesker,
som har faat utdannelse og er i besiddelse av kunstneriske
evner, kan gjøre arbeiderne den bedste hjælp ved at skaffe
god underholdning, som utvikler deres aandsliv og trækker
bort fra daarlige fornøielser. Men det nytter ikke at komme
med et borneret syn paa arbeiderklassen og velvillig-ned
ladende præke for dem. Man maa komme som en god
kamerat og lægge oplysningsarbeidet an paa en demo
kratisk basis.
566
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
