Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Reidar Mjøen: Opera og konsertsal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38 Samtiden 1913
Opera og konsertsal.
operaer skiller sig i karakter litet ut fra musikken i hans
seriøse operaer, og den er vel der som her ment at skulle
synges nogenlunde efter noterne. Det er altsammen bel
canto, virtuossang, secco-recitativ, en musik, som ikke syn
derlig forklarer et stykkes handling og gjerne forfølger andre
maal end at uttrykke den syngendes følelsesliv og indivi
dualitet. Saa meget mindre grund er det til at behandle
den pietetsfuldt. Bare ved en let karikeren kan meget av
denne musik avvindes interesse for moderne smak, og det
vilde ha gavnet opførelsen, om også i de to andre optrædende
i stykket, fru Kaja Eide som Bossina og hr. Carl Struve
som grev Almaviva, hadde fulgt den samme opskrift. De
to kunstnere tok altfor naivt og bokstavelig paa sine roller.
Hvad særlig Bossina angaar, saa kan dette sangparti godt
gives det islæt av komik i utførelsen, som stiller dets hals
brækkende og meningsløse akrobatkunster i diskret musik
historisk belysning, uten at rollen derfor behøver at tape
noget av sin «charme» eller av sin bekjendte tiltrækning for
sangerinder med stemmeteknisk forfængelighet.
Sin største interesse fik opførelsen av «Barberen i Sevilla»
gjennem barytonsangeren hr. Erik Byes debut. En stor og
vakker, en karakterfuld og prægtig skolet stemme, og skue
spillermæssig et oplagt talent, som maa hilses velkommen i
vor musikdramatiske kunst, navnlig dersom sangeren skulde
vise sig at holde samme maal i seriøs opera som i den ko
miske. Forresten, hr. Bye skal jo nu til utlandet, saa gaar det
kanske her som det før har hændt, eksempelvis. Man reiser
ut og vinder ry og man vender hjem og stiller prisforlangender
saa üblue, at de samme scener, som har støttet ens første
trin paa feunstnerbanen, maa avstaa fra fornøielsen. Det er
et sørgelig kapitel.
Sine gode anlæg for koloratur viser fru Kaja Eide i denne
tid paany i «La Traviata» paa Ce n tralte at ret. I det hele har
sangerinden været en virksom kraft i vört operaliv de senere
aar. Hendes bedste ydelse hittil er kanske Mignon. Rollens
blide og romantiske ynde og partiets blanding av koloraturer
og lyrisk sångbar melodik klædte godt hendes indtagende
person og den noget tynde og lette, men glasklare og saa vel
skolede stemme. Den intimere sjæleanalyse i en realistisk
rolle som Butterfly magter sangerinden langt mindre godt.
577
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
