Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Ibsens «Peer Gynt»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chr. Collin.
mars, 1866. Men i begyndeisen av mai er stemningen al
deles forandret. «Brand» hadde faat en storartet mottagelse.
Andet oplag var ivente. Hilsener, lykønskninger, taksigelser,
«tildels fra fremragende folk», som Ibsen skriver til Birkeland,
fra statsraader og konferensraader, strømmet ind paa ham.
Og saa var det våar! «Her er vidunderlig eventyrlig deilig.
Jeg bar en arbeidsstyrke og en kraft, saa jeg kunde slaa bjørne
ihjel,» skriver Ibsen i det samme mai-brev. «Jeg er mere mig
seiv nu end nogensinde før.» Han holder paa at bli berømt
i Tyskland, gjennem en oversættelse av «Kongsemnerne».
Og i løpet av denne mai maaned faar han underretning
om at Stortinget har bevilget ham digtergage, 400 speciedaler.
Og desuten at Videnskapsselskapet i Trondhjem har bevil
get ham 100 specier, efter Björnsons ansökning. «Min frem
tid er nu sikret, og jeg kan uforstyrret virke i mit kald,»
skriver han til statsminister Sibbern, i juni. «Jeg lever herute
mellem bjergene [i Frascati, paa nordskraaningen av Albaner
bjergene], ser intet til aviser og vet intet av hvad der foregaar
utenom. Men her er vidunderlig deilig» (brev til Hegel, 9.
juni). «Vi bor i et gammelt adelspalads, glimrende og billig.»
Fra sit arbeidsrum, 2000 fot over havet, ser han Middelhavet,
Campagnen og Rom, han ser ut over den slagmark, hvor
verdenshistorien har leveret sin hovedtræfning. Han har atter
mod til at binde an med «bæstet», det verdenshistoriske
drama om Julian. «Jeg gaar endnu og tar rygtak med stoffet.»
I august maaned er allerede tredje oplag av «Brand» i
bokhandelen. Foruten digtergage og bidraget fra Trondhjem
har han nu faat reisestipendium (350 spd.) uten seiv at ha
søkt derom. Han vil først til Paris og saa til Grækenland,
han vil videre ut i verden. Han vil bli verdensaand og ver
densdigter.
Og han begynder at tro paa lykken. Han byr lykken
haanden spiller i det danske klasselotteri og vinder ! Han er
ikke længere Guds stedbarn paa jorden.
Av dette omslag i stemning forstaar vi forskjellen mellem
«Brand» og «Peer Gynt». Eller endog forskjellen mellem de
oprindelige motiver i dette sidste digt, de barskt satiriske
motiver og den endelige utformning.
At der til Peer Gynt forelaa væsentlig de samme barske
og bistre motiver som til digtet om Brand, derom bærer
594
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
