Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Ibsens «Peer Gynt»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chr. Collin.
trykkelig, at fleré træk i Peer Gynts karakter skyldes «selv
anatomering», og at billedet av Peer Gynts ungdom indeholder
erindringer fra Ibsens egen barndom, likesom mor Aase i
nogen grad er tegnet efter Ibsens egen mor. For at giøre
Peer Gynt levende, har altsaa digteren laant ham noget av
sin egen barndom.
Paa denne maate gik det til, at Peer Gynt i de tre første
akter kom til at bli noget mere og bedre end en legemlig
gjørelse av det norske bondefolks formentlige vekhet, halvhet
og daadløshet. Ibsens Peer Gynt er i virkeligheten ikke slåp
eller passiv. Han er ledig og let, sterk og paa en maate fore
tagsom, snartænkt og raptunget, fuld av paafund og utveier,
undertiden endog hensynsløst beslutsom. Hvor han er værst,
som der hvor han griper bruden paa Hægstad, en anden mands
brud, og bærer hende «som en gris» opefter bratte fjeldvæggen,
i denne scene er Peer Gynt ikke længere en repræsentant
for norsk træghet og filisteragtig gjennemsnitlighet, men en
egte bror av Ibsens romantisk-revolutionære helter, som Cati
lina, Nils Lykke og Skule Baardssøn. Peer Gynt er i brude
rovs-scenen ikke længere en satirisk type paa det norske
bondefolk, men Ibsens eget kjære drømmebarn, en regel
bryter og oprører mot det velordnede samfunds tamhet. Peer
Gynt som rensdyr-jæger oppe paa høifjeldet, Peer Gynt som
eventyrfortæller og poet, og Peer Gynt som fredløs og saa at
si moralsk anarkist oppe paa de ensomme fjeldvidder, alene
mot hele bygden, denne Peer Gynt er i slegt med helten
i «Paa vidderne» og en hel del av Ibsens romantisk oprørske
helter og heltinder, fra Catilina til Julian, eller fra Hjørdis til
Nora Helmer, Rebekka West, Hilde Wangel og Irene. Vi
kan forståa at denne Peer Gynt for Ibsen er blit fængslende
og fortryllende, med alle sine feil. Endog nåar han er aller-,
allerværst, der hvor han svigter og förlåter Ingerid, bruden
fra Hægstad, efteråt han har forstyrret hendes egteskap, öde
lagt og brændemerket hendes fremtid, endog her er han en
merkværdig vindende, næsten elskelig slyngel. Ti det er jo
erindringen om Solveig, den rene og uskyldige, som gjør ham
hurtig kjed av den kvinde, som saa let gav efter for hans
begjær. Ingerid tilbyr ham «Hægstad gaard og mere til», men
Peer Gynt spørger:
608
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
