Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Ibsens «Peer Gynt»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chr. Collin.
Soria Moria slot, hvor Sankt Peder skal hilse hende ved ind
gangen og Gud fader seiv komme frem i døren for at si, at
«mor Aase skal slippe Mt».
Ja, var det ikke det, jeg vidste ?
Nu blev der en anden dans !
(angst)
Hvorfor ser du, som øiet skulde briste?
Mor ! Er du fra samling og sans !
(gaar op til hovedgjærdet)
Du skal ikke ligge og glane !
Snak, mor ; det er mig, din gut !
Ja saa ! Du kan hvile dig, Grane ;
for ret nu er reisen slut.
(lukker hendes øine og bøier sig over hende)
Hav tak for alle dine dage
for bank og for barne-byss !
Men nu faar du takke tilbake -
(trykker kinden mot hendes mund)
Se saa ; det var tak for skyds.
Man føler, at denne vanartede gut, som digteren har dra
get saa nær til sig seiv, og i hvem han har aandet liv av sit
liv og noget av den ømhet, digteren seiv følte overfor sin
egen mor, denne Peer Gynt vil ikke fortapes, hvor meget
han end kan fare \ild.
Ganske vist kjølner digterens sindelag mot ham i de to
følgende akter, hvor Peer Gynt blir forvandlet fra en norsk
bondegut til en kosmopolitisk pengepuger og verdensmand.
Sandsynligvis er det den oprindelige satiriske opfatning av
Peer Gynt (som det norske folks repræsentant), som her
dukker op, efteråt digteren i de tre første akter har foreløbig
skrevet sig træt eller uttømt sin første inspiration. Vi vet, at
den fjerde akt blev skrevet bakefter de andre, antagelig i
en niere avkjølet stemning, hvori digtets abstrakte grundtanke
kom tilbake og krævet sin ret. Den oprindelige satiriske
grundtanke hjælper imidlertid nu digteren til en stemnings
veksel, hvorunder han finder nye inspirationer. Peer Gynt
blir nu en type paa, hvad Henrik Ibsen i et brev fra denne
tid kalder for «den amerikaniserte nordmand», en legemlig
gjørelse av egoistisk handelsaand. Men endog i fjerde akt
ser vi, av en liten mellemscene, at Solveig vaaker og venter
610
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
