Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nielsen: Thomas Mann. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(Drachmann.)
Det gælder os alle.
Harald Nielsen.
Dette er Meningen med det symbolske Æventyr om
Prinsen, der tager Milliardærens Datter til Ægte og derved
skaffer Landet Penge og Opkomst. «Hvor det er dejligt»,
udbryder Prinsen, da han knæler for Miss Spoolmann. Men
Pligten byder ham at bevare Holdningen. Kun et Øjeblik
tør han lade Lykken og Nydelsen bøje sig i Knæ. Da han
træder frem for Folket med sin unge Brud, er han et Sind
billede paa den høje Begavelse, der har forsaget at gøre sig
det bekvemt, for at kunne bringe de mange, der ser op
til den, Gavn og Lykke. «Højhed og Kærlighed, en streng
Lykke», saaledes slutter denne Parabel om Digteren Fyrsten,
der fødtes med den lamme Haand, übrugelig til al virkelig
Krigstjeneste, men repræsentativ, og at kunne være repræsen
tativ, det er efter Thomas Manns personlige Udtalelse i «Bilse
und ich» «Fyrsters og Digteres strenge Lykke».
Vilde Hr. Klöterjahn spørge sit: Hvad vedkommer det
mig, svarer Digteren med at pege paa Tony. Ved at trække
Linien fra den kongelige Højhed til hende faar det, der umid
delbart kun fornemmes som et Husraad for Udviklingens
ypperste, et nyt og dybere Perspektiv. Ogsaa hun er jo repræ
sentativ, føler Ansvar for noget, ejer en Gnist af den Aand i
sig, der giver sand Fornemhed. Fyrster og Digtere er ikke
saa ensomme, som de synes:
Det etiske og æstetiske Krav er derfor mere end blot
Paafund. «Moral i Kunst hvad er det andet end Mod
sætningen til al Hedonisme, al blot Nydelsessyge.» Det let
vundne er det slette baade i moralsk og i æstetisk Betydning
ikke blot fra Fyrstens og Digterens kræsne Standpunkt,
men fordi det ikke svarer til det dybeste og sandeste i Til
værelsen, der er svær, og som kun lader sig beherske og
tyde med Opbydelse af Kraft.
Dette er det Punkt, hvori hans Verdensbillede, hans
Moralopfattelse og hans Kunstnersamvittighed mødes.
«Udholde maa vi det maa ogsaa Gud»
632
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
