Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Skavlan: Skuespil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKUESPIL.
(iunnar Heiberg: Paradesengen. Nils Kjær: Det lykkelige valg. Hans
E. Kinck: Paa Ekrernes gaard. Bjarne Eide: Den sterke mand. Her
man Wildenvey : Lys over land. Hjalmar Christensen : Din egen herre.
Nils Collett Vogt: Moren.
Da Henrik Ibsen fyldte 70 aar, blev der holdt to fester for
ham. Den ene var meget offieiel, med festtale av selve
kirkestatsraaden. Den andre blev holdt av forfattere og kunst
nere; her var det Gunnar Heiberg, som talte. Et avsnit av
talen lød slik:
« . . . Der er i de store samfund to underlige magter,
som driver og spænder menneskene til det yderste, som er
aarsag til de største gjerninger, som øves, til de største tanker,,
som tænkes, til den dybeste ydmyghed, til det vildeste mod,
til den offervilligste hengivenhed, til den bitreste haan, til den
muntreste latter. Men det er som disse to magter, der er
nødvendige som sukker og salt, og som kun er mægtige,
nåar de dyrkes samtidig, har vanskelig for at trives, hvor
der ikke er mange mennesker. Og disse to magter heder:
respekt og respektløshed. Skal vi takke Henrik Ibsen,
fordi han ved sin høie kunst har ledet disse to levende kilder
ind mellem nordmændene.»
Det er 15 aar siden disse ord blev sagt; men de kan
fremdeles staa som program for Gunnar Heibergs eget for
fatterskap. Hvor er der ikke lummert og kvalmt i et litet
samfunds smaa trange stuer. Alle kjender hverandre, ingen
kan røre sig uten at komme den anden nær, tusen smaa
hensyn paa alle sider tvinger til aandelig træghet. De fleste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
