Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - François-Poncet: Den franske ungdom nutildags
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
2 Samtiden. 1914.
Den franske ungdom nutildags
amerikanske filosofer; de bringer «pragmatismen» paa moden.
De er enige med Emerson, naar han sier: «Livet er ikke en
dialektik; det er hverken intellektuelt eller kritisk, men kraft
fuldt.»
En av dem skriver: «Jeg kjender ikke noget ord som
synes mig mere slitt, mere utbrukt end «dilettant». Aa, hvor
denne falske bedsteborger Renan kjeder os! Det falder os
vanskelig at tro at han har kunnet henrive sine discip
ler i den grad at de sidste blandt dem, fanget av sin egen
kritiske sans, forgjæves forsøker at naa til en overbevisning
om nogetsomhelst.»
Faguet, som paa nært hold har fulgt den enquete «Revue
Hebdomadaire» har sat i scene, og som samler dens hoved
punkter, konstaterer denne den tænkende ungdoms motvilje
mot intellektualismen, og han tilstaar at den er endnu sterkere
end han trodde. Han sier forresten følgende : «Reaktionen er
meget sterk, sterkere end jeg trodde, mot A. Comte, Taine og
Renan, som ikke længer nævnes, naar de da nævnes, uten med
de sterkeste uttryk for foragt. Disse mænd fra midten av det
19de aarhundrede er man helt kommet forbi. Dagens helter er
Bergson og Barres, som jeg alt har sagt, og ogsaa, forekom
mer det mig, Bourget og Maurras. Den almindelige tendens
er anti-intellektualisme som netop er formen for reaktionen
mot Comte, Renan og Taine, en doktrine som nærer mistro
til intelligensens magt og kraft og til dens evne til at se no
get bakenfor ringene, en doktrine som bekjæmper rationalis
men, som appellerer til følelsen, til «hjertet» som Pascal sa,
eller til intuitionen og direkte og umiddelbart til samvittighe
ten, som man sier i vore dage.»
Denne ungdommens reaktion mot rationalismen er dre
vet saa vidt at mange av dem med fuldt overlæg har vendt
sig til kirken og er blit troende katoliker. Det er en interes
sant kjendsgjerning som ikke staar til at negte. Der hvor
før irreligiositet var god tone, stoter man nu ikke mere paa
den. Men kan man allerede tale om en begeistret gjenopblus
sen av troen? Der har utvilsomt i de sidste aar fundet mer
end en opsigtsvækkende omvendelse sted. De forfattere som
nutidens ungdom, og næsten udelukkende ungdommen,
holder av, Paul Claudel, Francis Jammes, Charles Péguy, er
glødende troende, som kalder tillive igjen den kristne mysti-
17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
