Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Helge Rode: Sigbjørn Obstfelder. Digt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SIGBJØRN OBSTFELDER.1
Ingen anden var saa stille,
som en Fjeldesøes dybe Vove,
hvori Stjernestraaler spille,
mens de hvide Bjerge sove.
Kom du tyst ind i min Stue,
havde Blikket dette fjerne,
sære Glimt, som om dets Lue
lyste mod en ukendt Stjerne.
Og du strøg dig over Panden
med en sagte, angstfuld Varhed.
Den var træt; men ingen anden
Pande ejed saadan Klarhed.
Stille lytted denne Pande
til Naturens høje Love.
Som en Skovsøes tyste Vande
spejler Himmel, Sky og Skove.
Livet spejlet fra det Fjerne,
er saa skønt Du bad: Tilbed det.
Ogsaa Solen er en Stjerne,
men kun Nattens Sønner ved det.
1 Obstfelders digte er i disse dage utkommet i ny utgave hos John Grieg,
Bergen. Vi benytter leiligheten til med forfatterens tilladelse at av
trykke det skjønne, altfor litet kjendte digt som Helge Rode skrev kort efter
Obstfelders død.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
