Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Helge Rode: Sigbjørn Obstfelder. Digt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ak Stilhed !
og Gevinsten, som de giver
Ak Stilhed.
og brændte sine Vinger.
Han raabte paa Guds Navn,
og hørte det Tommes tyste Latter.
i hans Sjæl.
Sigbjørn Obstfelder.
Han var ingen plaprende Tunge.
Ingen Pen, som støjed paa Papiret
tilfreds over smaa Paafund
og Bifaldet fra flove og forløjede Tunger.
Han levede under evige Tankers høje Hvælving,
ikke paa Døgnets summende Gader.
I hans Indre var der ikke Fred
Han bankede paa Himlens Port
og slog sine Knoer blodige.
Han ilede længselsjagen gennem Rummet
og græd, da han kom intetsteds hen,
Han svang sig mod Lyset
Han styrtede Ira Jubelens Tinder
i Rædselens Afgrund.
fulde af Livets egen inderste, dirrende Uro
levede Naturens Under
Han hørte Kloderne synge.
Han saa Atomernes Dans.
Hav, Floder og rislende Kilder.
Trær, Blomster, Mennesker, Dyr
levede i hans Sjæl.
Liv, Liv, levede i hans Sjæl.
Død, Død, døde i hans Sjæl.
Død synker i Livets Favn.
Død, Død levede i hans Sjæl.
Liv, dirrende Liv!
Men i store, stille Stunder
29
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
