Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Woxen: Fra verdenspolitikkens brændpunkter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRA VERDENSPOLITIKKENS
BRÆNDPUNKTER.
En kjender av fransk politik sa for et par aar siden
det var vistnok efter det andet Briandske ministeriums
fald i begyndeisen av 1911 at man nu stod foran en periode
av kortvarige regjeringer. Han har faat ret. Aaret 1911
kunde foruten Briand opvise to ministerchefer, Monis og
Caillau x. Denne sidste avlöstes i begyndeisen av 1912 av
Poincaré, som holdt sig i stillingen, til han i januar ifjor
valgtes til republikkens præsident. Begjeringen blev da paany
overtat av Briand, som imidlertid efter nogen uker gik av
til fordel for Barthou, som igjen nu like før jul maatte
vike for Doumergue. Og efter alt at dømme synes heller
ikke denne regjerings dage at skulle bli mange.
Lægger man de programerklæringer, som disse raskt veks
lende regjeringer har avgit ved de forskjelligste leiligheter,
ved siden av hverandre, vil man kanske ha noget vanskelig
for at forståa nødvendigheten av de mange regjeringsskifter,
i den grad synes de alle at være laget over den samme læst.
Denne tilsyneladende likhet er imidlertid noget bedragersk :
den skyldes nok delvis en viss mangel paa virkelige motsæt
ninger mellem de grupper, som til enhver tid har dannet
regjeringsflerta1; men den skyldes ogsaa delvis, at intet av
disse flertal har turdet bekjende farve.
Den franske politik ligger for tiden i dødvande; det egent
lige gjæringsstof i den skyldes opløsningsprocessen i det store
radikale parti. Det er denne opløsning, som har sat sit præg
paa de sidste aars ministerskifter. De radikale kjæmper for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
