Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Woxen: Fra verdenspolitikkens brændpunkter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Einar Woxen.
het var færdige til at svigte det, opstillet de et minimums
program, paa hvilket alle dets medlemmer maa sverge. Des
uten skal der gjennemføres en skarp kontrol med, hvem der
stiller sig som kandidater for partiet, og med dettes medlem
mer i kammeret. Og saa blir der da sat sammen et aktions
program. Dettes to vigtigste poster var to gamle kjendinger:
Forsvaret for den konfessionsløse skole og den direkte skat.
Den første post røber sin ophavsmand, den gamle C om
bes. Han holder fast ved det, som bar hans egen regjering,
den radikal-socialistiske blok. Den var dannet paa antikleri
kalisme, og det er antiklerikalismen, som igjen skal vække
den tillive. Det er imidlertid et spørsmaal, om der for tiden
er noget grundlag for et felttog mot klerikalismen. Vistnok
har der fra radikalt hold været skreket mægtig op om jesu
iternes voksende indflydelse. Og at de er begyndt at stikke
sine hoder frem, er vel ikke tvilsomt. Saaledes kan man
vanskelig undgaa en følelse av, at klerikal-reaktionære kræf
ter har spillet ind i den berømte generals-affære. De to
ledende i felttoget mot den avsatte general Faurie, gene
ralerne de Castelnau og Chomer, gjælder iethvertfald
for at være sterkt allieret med de klerikale; og den forrige
krigsminister Etie n n e benyttet de seks dage, han sat efter
ministeriet Barthous fald, til at gjøre de Castelnau til
designeret leder av første opbud i krigstilfælde. Men seiv
meget radikale hævder, at nogen klerikal fare gives der ikke
for tiden. Jesuiterne stikker sine hoder ned, straks man viser,
at man ser dem.
Imidlertid gamle pére Gom bes har ment, at der
fremdeles kunde gjøres politik paa dem, og de radikale har
ærlig forsøkt det. Hvad de særlig har hat sit blik rettet paa,
har været skolespørsmaalet. Der er det ogsaa, at de kleri
kale fremrykningstendenser særlig har gjort sig merkbare.
Efter adski Helsen mellem stat og kirke og fordrivelsen av de
geistlige ordener, har kirken lagt al sin kraft paa skolen,
for gjennem denne at gjenvinde sit tapte omraade. Ved den
54
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
