Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Woxen: Fra verdenspolitikkens brændpunkter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra verdenspolitikkens brændpunkter.
net paa parolen «forsoning mellem de borgerlige partier»,
«I’apaisement», som Briand allerede angav i sin store tale i
Perigueux i september 1909, og som han paany utformet i
St. Etienne søndag før jul. Der er imidlertid den forskjel
mellem Perigueux og St. Etienne, at mens det første var en
appel til de radikale, blev det sidste nærmest en utfordring
til dem. Mest kanske dog til deres nuværende fører, Cail
laux, med hvem Briand hadde baade politiske og person
lige regninger at gjøre op. Overhodet fortoner talen i St.
Etienne, med al sin oratoriske glans, sig nærmest som et op
gjør baade med høire og venstre. Og likesom Briand der
tok avstand fra begge disse, har det parti, som nogen dage
senere blev stiftet paa et møte av mange forhenværende
ministre og andre fremtrædende politikere, hat meget vanske
lig for at formulere et bestemt markeret program. Partiet
er blit nødt til at holde sig paa de svævende idéers omraade.
Idéerne er utvilsomt smukke de bevæger sig væsentlig
om den sætning, at regjeringen ikke skal fremme et enkelt
partis interesser, gjælder altsaa mere regjeringsmetoder end
programsaker. Den har nok sin særlige betydning under
henblik til det partityranni, som utvilsomt har været utøvet
av de radikale. Men faren er i et land som Frankrike, hvor
man i politikken ikke synes at kjende til stort andet end yder
ligheter, at forsoningstanken ogsaa nu, likesom efter Peri
gueux, kan bli grepet og søkes utnyttet av reaktionens aaben
bare eller hemmelige tilhængere. Og overfor en saadan fare
vil neppe et meget demokratisk partinavn beskytte — ja ikke
engang en meget bestemt avvisning fra partiets ledende
mænd.
Tyskland staar fremdeles under Zabern-affærens tegn
man kan ikke ta en tysk avis i haanden uten at støte
paa dette navn.
Den tapre baron, som for at forebygge, at hans uniform
blev vanæret, maatte overfalde en krøbling, som tilmed blev
holdt forsvarlig fast av fire soldater, har sat i bevægelse en
sten, som nok endnu har lang vei at rulle. Og han har git
verden et indblik i det militære Tysklands aandelige struktur,
overfor hvilket man blir staaende ganske forstaaelsesløs.
57
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
