Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Woxen: Fra verdenspolitikkens brændpunkter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra verdenspolitikkens brændpunkter.
tid aapent parti for ham mot Staterne. Dette skulde finde
sin forklaring deri, at England, især for krigstilfælde, hadde
interesse av at enkelte av verdens oljefelter var under engelsk
kontrol, saa det ikke skulde bli avhængig av Standard Oils
monopol. Det hadde derfor interesse av at støtte Pearson
syndikatet i Mexico like til det hadde sikret sig frie olje
felter andetsteds.
Hvilken ende den meksikansk-amerikanske krise skal
ta, er vistnok fremdeles like uklart for præsident Wilson
som for enhver anden. Hans politik gaar nu ut paa at ut
stilte Hu ert a økonomisk ved at hindre ham fra at faa laan
utenfra. Det sidste er ogsaa lykkes; men endnu har Huerta ikke
git sig skjønt tilstanden i Mexico er fortvilet. Regjeringen har
grepet til alle mulige fortvilelsens utveier tvangslaan og
tvangskurs, og nu sidst ti dages «bank holiday», foråt ban
kerne skulde ha et paaskud til ikke at utbetale penger.
Sandsynligheten skulde jo tale for, at Huerta før eller senere
maa falde tilfote. Men saa kommer det spørsmaal, som bl. a.
New Yorkerbladet «World» har reist i flere artikler, «After
Huerta, what?» Det er ikke synderlig sandsynlig, at nogen
efterfølger av Huerta vilde indta nogen anden holdning over
for Staterne, end han har gjort derpaa tyder klarlig nok
uttalelser av dem, som leder «de konstitutionelies» tropper,
Carranza og Villa. Og mer end en gang vil neppe det
amerikanske folk, som nu er opsat paa at gjøre en ende
paa uroen i Mexico, slaa sig tilfreds med en langsom utsult
ningspolitik.
Efter alt at dømme drives derfor præsident Wilson lang
somt, men sikkert hen mot det avgjørende skridt, invasionen.
Den vil forresten ikke længer komme som et eklatant brud
paa hans utenrikspolitik forøvrig. Denne demokratiske præ
sident med den fredstalende utenriksminister er allerede
kommet et langt stykke ut paa imperialismens skraaplan.
Han har, paa en maate som neppe nogen av hans forgjæn
gere, fremtraadt som formynder for de mindre amerikanske
stater. Til San Domingo har han sendt repræsentanter for
at kontrollere, at valgene foregaar i fuld «frihet». Med
Nicaragua har han avsluttet en traktat, som faktisk gjør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
