Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Mexiko i revolution
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mexiko i revolution.
lajara, hovedstaden i staten Jalisco. Intetsteds ser man dér
de uskjønne fabrikskorstener med sin røk og støv. Alt dri
ves ved elektricitet hentet fra et stort vandfald ca. 7 kilome
ter fra byen. Seiv de fattige mestitser og indianere i byen
ser litt mindre elendige og litt mere rene ut end sedvanlig.
Men paa alle skilter læser man engelske eller amerikanske
navne. Banker og maskinfabrikker, hoteller og forretninger
er næsten overalt paa fremmede hænder, og ved siden av de
engelske navne findes ogsaa en god del tyske, navnlig jern
kræmmere og bankierer, mens franskmændene har slaat sig
paa beklædningsartikler og spanierne paa urtekram og vin
handel. Men alle disse forretninger er nu lukket. Av de
300 000 fremmede, som i 1910 skovlede penger ind, er der nu
neppe stort mer end 5000 tilbake.
For at gi et billede av landet, som det var før revolu
tionen, vil det endnu være nødvendig kortelig at berøre dets
samfærdselsmidler. Der er ikke saa faa jernbaner. Naturlig
vis er de alle i hænderne paa amerikanske og engelske kon
cessionsjægere, men de er siet ikke saa gale for Mexiko, og
alierede i Diaz’ tid hadde staten kjøpt et betydelig antal av
aktierne i de vigtigste av dem, særlig i «The Mexican Na
tional» (klinger det ikke nationalt?) og «The Mexicao Cen
tral». Men av alle jernbanerne er maaske Tehuantepec-ba
nen den vigtigste. Ikke helt uten grund har den faat navnet
«verdenshandelens bro». Den blev oprindelig bygget som
smalsporet bane og var næsten betydningsløs, indtil det store
engelske ingeniørfirma Pearson, om hvis chef, adlet under
navnet Lord Cowdray, der vil bli mere at fortælle siden hen,
i förening med den mexikanske regjering ombygget den og
forsynte de to endepunkter, Puerto Mexico paa Atlanterhavs
kysten og Salina Cruz paa Stillehavs-siden, med ud
merkede havner.
Nede mot syd, hvor Mexiko snævrer sig ind til en bredde,
der ikke synderlig overgaar Panamatangen, løper denne jern
bane tvers over landet fra kyst til kyst. Fra New York til
Puerto Mexico og fra Salina Cruz til San Francisko gaar
der stadig dampere, og ruten er ikke mindre end 1200 sjømil
kortere end via Panamakanalen. For almindelige fragtdam
pere betyr dette en tidsbesparelse av 4—5 dage, hvilket med
tillæg av kanalavgifter repræsenterer en besparelse i penger,
71
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
