Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Mexiko i revolution
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Krik (iivskov.
der langt overstiger utgiften til omladning og fragt paa jern
banen tvers over landet. Naar der engang igjen blir fred og
ro i landet, vil denne bane sikkert bli av overordentlig be
tydning for verdenshandelen. Mexiko er saaledes et land
med de rikest tænkelige produktionsmuligheter. Alt hvad der
har liv i verden, kan tinde sine naturlige jordbunds- og kli
matforhold i vide strækninger av landet. Guid- og sølvleier
strømmer som ædelt blod igjennem Mexikos rikt utstyrte
legeme, jern, kul og petroleum og brusende vandfald er over
alt industriens lydige tjenerinder. Og Diaz hadde skapt en
art fred i landet, som tillot utlændingerne at strømme til for
at utnytte en smule av al denne rigdom. Jernbaner og hav
ner anlagdes, byerne lik elektrisk lys, og elektriske sporvogner
har overalt avløst de gamle rumlekasser med sine stiv
bente mulæsler, mens gaternes spidse sten har veget pladsen
for den moderne asfalt. Og til alle disse velgjerninger har
Diaz føiet oprettelsen av en mængde skoler og gienoprettelse
av landets kredit. Var da ikke mexikanerne rene politiske
selvmordere, naar de lønnet sin velgjører med at sætte
ham paa porten og styrte sig ind i uendelige revolutioners
malstrøm ’?
Det kunde synes saa ; men saken er i virkeligheten den,
at intet folk er rikt nok til i længden at kunne tillate sig den
luksus at holde velgjørere som Diaz. Og mexikanerne var
langt fra at være et rikt folk, da Diaz opkastet sig til faktisk
diktator. Men var de fattige dengang, saa var de gjennem
den menneskealder, i hvilken Diaz hersket, sunket ned til en
armod og usselhet, som trodser al beskrivelse. Der tjentes
formuer i Mexiko; men det var de utenlandske aktieselska
per, som tjente dem, folkets kaar var i enhver henseende
blit forværret og det i en saadan grad, at til slut kunde det
ikke bæres længere. Og de store godseiere, som besidder
haciendas saa store som et jevnstort europæisk kongerike,
var hyppig blit hvad amerikanerne kalder jordarme. Jord
hadde de nok av, men ingen penger til vandingsanlæg eller
andre høist fornødne forbedringer. Som en naiv ameri
kansk reisende, der har følt sig kaldet til at skrive en bok
om Mexiko, har uttrykt det : «With the march of progress
the cost of living in Mexico is gradually becoming mueh
higher.» Han skrev om hvad han saa og forstod, og han
72
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
