- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Femogtyvende aargang. 1914 /
75

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Mexiko i revolution

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Mexiko i revolution.
men der var altid en eller anden tillidsmand, som kunde
overta jorden paa kirkens vegne og indbetale utbyttet til
denne. Saa efterhaanden har kirken vundet en stor del av
sine godser tilbake og dens indflydelse paa mexikanernes sind
er en faktor, som Madero fandt til sin skade, at han ikke
hadde regnet med. Men hvis en stakkels forsulten indianer
nu til dags kommer til prestegaarden, er det langt fra altid,
at presten er hjemme.
Det var imidlertid forbeholdt Diaz at gjøre hele den ar
beidende underklasse til slaver. Diaz’ første regjeringshand
ling, da han i spidsen for sin seierrike hær hadde latt sig
vælge til præsident, var at indfange alle de liberale redaktörer
og la dem indsætte paa vand og brød i de skumleste fange
huler i Mexikos skumle tugthuser. Efter otte dages slik
behandling kaldte han dem til audiens. «Naa mine herrer,
hvad synes De saa om mit regimente?» «Seiior Presidente!
det er det bedste i verden.» «Det glæder mig, at De tinder
det. Bli bare ved at finde det saaledes, og vi skal nok
komme ut av det med hinanden.» Redaktørerne var ikke
sene til at gaa, og det behøver neppe at sies, at baade de og
deres efterfølgere blev ved med at finde Diaz’ styrelse den
bedst mulige. Men en mand, der regjerer efter saadanne
principper, er maaske allikevel ikke den bedst tænkelige ene
herre for folkets brede lag.
Mexiko er en konstitutionel förbundsrepublik bestaaende
av 27 uavhængige stater, tre territorier og et forbundsterri
torium, i hvilket hovedstaden Ciudad de Mexico ligger. Der
er en riksdag bestaaende av to huser, der er en guvernør,
valgt av folket, for hver stat, som ogsaa har sit eget «frit»
valgte parlament med et vidt drevet selvstyre. Det kan i det
hele tat ikke negtes, at Mexiko har udmerkede love, alt
for gode til at brukes hver dag, fandt Diaz. Saa for at spare
paa dem utnævnte han selv baade parlament og guvernörer,
og i förening med guvernørerne valgte han statsparlamen
terne. For en forms skyld maatte ganske vist alle de herrer,
ja Diaz seiv underkaste sig besværet av et offentlig valg, men
Diaz’ behandling av de liberale redaktörer turde være til
strækkelig, om end paa ingen mulig maate det eneste bevis
paa, at det hele virkelig ikke var andet end en formsak.
Det er imidlertid saare vanskelig at si, om Diaz kunde ha
75

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:27:44 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1914/0083.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free