Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Mexiko i revolution
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Erik Givskov.
handlet stort anderledes, i hvert fald til at begynde med. En
mindre haardhændt despot vilde rimeligvis hurtig ha faat
Maderos skjæbne. Men systemet var ikke desto mindre
skjæbnesvangert i sig seiv. Det ledet til en giennemgaaende
«graft» imellem alle de forskjellige guvernörer og riksdags
mænd, og som Diaz blev ældre, blev han ikke alene mere
og mere halsstarrig i sit tyranni, men han sank saa dypt i
al umoralen, at folkets liv og lykke var uten betydning, der
som han seiv kunde berike sig eller sine slegtninger og
kreaturen Det var koncessionsjægernes gyldne tid. Imot et
kontant laan eller endnu bedre imot et passende antal aktier,
naturligvis i «preferred stock», kunde enhver koncession faaes.
Hiksdagsmænd og guvernörer, ministrene seiv, stod ikke til
bake for præsidenten. Alt var til salgs ; koncessioner paa
vandledningsbanker, petroleumskilder, miner, jernbaner, alt,
og Diaz seiv var aktionær i alle de truster, han koncessionerte.
En toldskat paa papir av over 100 procent gjør utgivelsen av
bøker og blade til en luksus. Men med Diaz som hoved
aktionær og hans søn «Porfirito» som direktør for papir
fabrikkerne var der selvfølgelig intet haab om forbedring.
Seiv de fattiges eneste drik, den ildelugtende pulque, ansaa
Diaz det ikke for under sin værdighet at gjøre til gjenstand
for et monopol til sin egen fordel, mens Pearson, da han fik
koncession paa de rike petroleumskilder, utstedte for halvan
den million dollars aktier i 8 procents «preferred stock», av
hvilke «Profirito» fik 200 000, mens resten utdeltes imellem
ministre, guvernörer og riksdagsmænd. Al denne/Utplynd
ring av folket var den naturlige følge av Diaz’ regjerings
system, og seiv om han hadde hat vilje dertil, kunde han
ikke ganske ha hindret den. Men det er selvindlysende, at
den maatte vokse i omfang og skamlöshet med hver dag,
den förblev ustraffet. Da saa Diaz blev gammel og faldt i
hænderne paa de saakaldte cientificos, hvis eneste adkomst
til dette navn var den videnskabelige maate, hvorpaa de
plyndret folket, blev det naturligvis rent galt, og tilslut var
buen blit spændt saa stramt, at den brast. Men længe før
det hadde Diaz begaat ting, for hvilke han seiv bærer det
fulde ansvar, ting, som er blit endnu mere skjæbnesvangre
for folket.
Som bekjendt er Mexikos befolkning av blandet oprin-
76
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
