Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Mexiko i revolution
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mexiko i revolution.
ringer. De bestikkelige dommere var alle enige om, at dette
var utilstrækkelig bevis for eiendomsretten. Indianere og
mestitser blev drevet fra sin jord, og vilde de forsvare sin
ret med væbnet haand, blev ethvert forsøk i saa henseende
druknet i blod, og de blev seiv sendt som kontraktsarbeidere
eller rettere sagt slaver til de store agavehamp-haciendas i
Yucatan og Campeche. Saa var det, at de krigerske yaqui
indianere i den nordlige stat Sonora gjorde oprør. Saa val
det, at en pris paa 100 pesetas blev utsat paa hvert par in
dianerører, som soldaterne kunde fremvise, saa var det, at
det var livsfarlig for seiv den fredeligste indianer at pløie
sin jord, for der var jo ingen forskjel synlig mellem hans
ører og hans brors i vaaben, og 100 pesetas er en stor
sum for en soldat. Oprøret er aldrig blit ganske under
trykt, og vældige summer av amerikanske trustdollars hen
ligger bestandig uproduktive, fordi de blev anbragt i jord,
som yaquierne ikke vilde finde sig iat bli frastjaalet. Men
mange yaquis blev ogsaa indfanget levende og transportert
til haciendaerne i syden, og billedet av folkets undertrykkelse
vilde ikke være fuldstændig uten en tlygtig beskrivelse av
en saadan plantagearbeiders kaar. Og saa maa det ikke
glemmes, at arbeidernes stilling paa haciendaerne i de andre
stater ikke er nævneværdig bedre.
Naar en stakkels peon sammen med sin jord har mistet
mnligheten for at ernære sig, behøver han ikke engang at
bli deportert til plantagerne. Han har intet valg. Enten
maa han suite ihjel, eller han maa underskrive en kontrakt
om seks maaneders arbeide paa en hacienda. Og saa har
han solgt sig i slaveri for livstid. Godseierne har agenter ute
overalt for at hverve arbeidere, og agenten er altid villig til
at forstrække arbeideren med det til reisen nødvendige beløp.
Saa denne begynder sin tjeneste med at være i godseierens
gjæld, og godseieren skal nok sørge for, at han ikke slipper
ut av skyldforholdet. Paa hver hacienda er der én eller flere
butikker der er haciendas med indtil 20000 peones og
arbeiderne faar sin løn utbetalt i livsförnödenheter eller i
pulque, som regel til dobbelt pris, saa de er alle i gjæld til
sin eier. Og saa længe de er gjældbundne, er de bokstave
lig talt godseierens eiendom. Hvis han sælger sin hacienda,
sælger han slaverne med. Hver faar sit «carta cuenta», med
79
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
