Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Mexiko i revolution
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Erik Givskov.
et opgjør av hans skyld til godseieren, og kjøperen be
taler totalsummen av deres gjæld til sælgeren, som dermed
överdrager ham sit tilgodehavende med derav flytende hals
og haandsret over arbeiderne. Ti disse kan ikke tænke paa
at flygte, saalænge deres gjæld er ubetalt. Loven gir dem
ganske vist en saadan ret, men det er en av de mange love,
der er for god til hverdagsbruk. Særlig i Yucatan, hvor de
ulykkelige peones dør som fluer av feber, er flugt aldeles
utelukket, ikke alene for arbeideren seiv, men ogsaa for hans
børn. Ikke alene lar umenneskelige godseiere ofte sine
arbeidere piske ihjel; men regulær tortur er ikke sjelden
blit anvendt imot dem. Og flygte kan de som sagt ikke.
Utenfor portene til haciendaen staar bevæbnede vaktposter,
som uten betænkning skyter paa de flygtende arbeidere.
Skulde det ikke desto mindre lykkes en peon at undslippe,
sendes hele styrken av opsynsmænd og hunder ut paa slave
jagt. Hver mand faar en godtgjørelse av 50 centavos, som
utredes av godseieren, men opføres paa flygtningens konto
som gjæld til hans herre. Intet hus er hellig for disse.
Hvor saa flygtningen findes, blir han trukket ut, og el jefe
politico er altid villig til at laane politiets sterke haand til
indfangelsen. Skulde en slave være fræk nok til at forlange
at stilles for en dommer, da vil han ikke opnaa stort derved.
Hvis han ikke mot lov og ret blir dømt til at gaa tilbake,
kan han være sikker paa at bli stukket ind i hæren, som
bestaar av virkelige eller foregivne forbrydere.
Saaledes ser altsaa det Mexiko ut, som Diaz hadde skapt.
En overklasse av dovne parasitter som, for en meget stor del
i London eller Paris, nød frugterne av sine opsynsmænds
misgjerninger. En regjering, et parlament og en embedsstand
som vilde sælge sin sjæl for hvad den kunde utbringes til,
en bande av samvittighetsløse utlændinger, villige til at kjøpe
alt hvad der hadde værdi, seiv sjæle, en faatallig uenergisk
mellemstand uten noget haab om at komme frem undtagen
ved at gaa i Diaz’ sold, og en underklasse plyndret for de
stumper av fædrenejord, som spanierne hadde latt dem be
holde. Udlændingerne bragte «fremskridtet» til Mexiko. Paa
fremskridtets triumfvogn sat Diaz med sine cientificos, med
Lord Cowdray og Rockefeller. Men under dens hjul laa det
blødende, lemlæstede folk og sultede og led og gik til grunde
80
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
