Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. W. Schnitler: Joh. Flintoe og norsk romantik - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Joh. Flintoe og norsk romantik.
Den eiendommelige og betydelige Abildgaard var den
ledende figurmaler, og der findes nu paa Flintoeutstillingen
et par meget tidlige arbeider, som tydelig speiler Abilgaards
langstrakte figurstil, hans kolorit og maalemaate det er
det «oldnordiske» motiv nr. 63, som fremstiller en mand og
kone med sin træl, som styrter sig i dypet som offer til den
opgaaende sol. Likeledes en tegning som nr. 16 av en ung
pike (sign. Christiania 1812). At han ogsaa har mottat ind
tryk eller undervisning av den gamle C. A. Lorentzen er
sandsynlig. Foruten portrætmaler var denne trods al sin
sløvede rutine den betydeligsle landskapsmaler, og likesom
naturromantikkens store forkynder Oehlenschläger har vel Flin
toe som yngling sværmet for Lorentzen og Pauelsens «her
lige» norske prospekter. At den interesse for norsk natur,
disse hadde vakt i Kjøbenhavn, fremdeles var vaaken, viser
den ting, at kobberstikker H. A. Gro sch som hadde arbei
det endel lignende, fik bestilling paa norske motiver til Kri
stiansborg slot, som dengang var under bygning, i aarene
1802—1805 laget kaleidoskopisk fremstilling (kosmorama
eller panorama) av «Nationale Gjenstande fra Norge», som
endog kronprinsen besøkte, og tilslut 1810 med offentlig under
støttelse drog til Norge «for seiv at studere den store Natur
og optage de hidtil ikke bekjændte Prospekter».
Sansen for norsk natur har i høi grad ligget i luften her
nede, og den er blit styrket endmere, da den aandelige væk
kelse, som i disse aar gik gjennem Danmarks ungdom, kom
til. At alt dette tilsa mmen bevisst eller ubevisst har virket
paa et saa fint og klokt sind som den unge Flintoe’s er sand
synlig. Det har sikkert spillet ind, da nu ogsaa han bestemte
sig for at drage til Norge. Han hadde deltat i Kjøbenhavns
forsvar 1807—1808 og paadraget sig en reumatisme, som kom
til at plage ham livet igjennem og delvis blev kilden til hans
irritable gemyt og hans triste livshistorie. Med permission
paa ubestemt tid for at vinde igien sin helse reiste han da
til Kristiania, hvis sunde luft han hadde hørt saa meget om,
og «hvor jeg i 40 Aar førte et hilseløst Liv, der hver Høst
og Våar truede med at være den afgjørende Termin», skri
ver han. Det var i 1810 (1811). Omtrent samtidig drog
C. W. Eckersberg ut fra Kjøbenhavn paa sin store uten
landsreise, og den unge J. C. Dahl kom fra Bergen til Kjø-
91
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
