Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. W. Schnitler: Joh. Flintoe og norsk romantik - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. W. Schnitler.
benhavn. Det betød paa mange maater et epokegjørende
skifte i nordisk kunst.
Og det er et tilfælde, som ser ut som en tanke dette, at
idet Dahl, som tidligere og høiere end nogen anden skulde
løfte Norges natur frem for Europa, satte ut fra de smaa
kaar og prospekt-dilettantismen hjemme for at komme i føling
med den nye tid og faa strække sit genis vinger, da drog
Flintoe op til Norge for ved sit beskedne virke at jevne veien
for en ny aand og en ny kunst. Det at han kom fra
mere utviklede forhold er det, som forklarer den betydning
han fik.
Bittert har han seiv i de erindringer, han skrev ned paa
sine gamle dage, uttalt sig om de forhold han kom ind i her
oppe. I det tidsrum, som efter 1814 fulgte herhjemme
det vanskeligste vort land har gjennemlevet, var der hver
ken raad til eller sind for kunst. Der manglet endog følel
sen for skjønheten i det land, man levde i. Flintoe maatte
gi sig i kast med teatermaleri til det «Dramatiske Selskap»
og transparenter til statsholderens fester og senere til den
officielle hyldest ved kongeindtogene. Desuten portrætmaleri
i stor utstrækning. Og han fik først og fremst et slitsomt
arbeide som den bærende kraft ved «T egne- og Kunst
skolen», som portrætmaler kaptein Munch og slotsbyg
mester auditør Linstow hadde faat oprettet 1818. Hans
sykelighet og vanskelig styrbare kunstnersind har ikke lettet
tilværelsen for ham, og dernæst hadde han omtrent ingen at
meddele sig til og dele interesser med. Sine kolleger ved skolen,
Linstow og Gros ch, ser han ikke ut til at ha sympati
sert stort med.
Derimot blev det efterhaanden selskapet med en liten
kreds høit dannede og kunstinteresserte mænd, han hadde
truffet, som forsonte ham med tilværelsen herhjemme. Det
var historikeren, kaptein Gerh. Mun the paa Ytre Kroken
i Sogn og de senere generaler Bi rch og Broch og flere av
militærslegten Werenskiold. Karakteristisk for forholde
nes primitivitet er det, at det var blandt officererne
som jo hadde adskillig tegneutdannelse, og som i embeds
medfør syslet med blyant og ridsefjær —, at han fandt den
største interesse for sit fag. Disse officerer «bleve mine Ven
ner og drog min meste Omgang og intimeste Forhold over i
92
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
